B&O’s direktør stopper – her er afløseren
B&O direktør Tue Mantoni forlader den økonomisk plagede virksomhed. Det oplyser B&O til fondsbørsen i dag. Tue Mantoni har været direktør i B&O gennem fem år og han har sidste arbejdsdag i virksomheden den 30. juni 2016.
Mantonis fratræden har været kendt i ledelsen gennem et stykke tid og selskabet oplyser, at der ikke er tale om en fyring.
Se også: Mobilabonnementer med musik
Tog selv initiativ til fratrædelsen
Mantoni siger til Ekstra Bladet, at han selv tog initiativ til at trække sig fra direktørposten sidste sommer, da han ønsker at lave noget andet, nemlig at investere i startups i Danmark og Silicon Valley.
Derudover ønsker han også at bruge mere tid med sine tre børn.
Den nye direktør i B&O bliver Henrik Clausen, der kommer fra en stilling som koncerndirektør og leder af Telenors strategi- og digitaldivision.
Se også: B&O Beoplay A1 – ny mini højtaler