Se billeder af Google Project Loon autolauncher
Efter en opdatering på Google+ fra holdet bag Project Loon, er det igen tid til at fokusere lidt på Googles fascinerende Project Loon initiativ efter lang tids stilhed.
For at få de Internet-strålende balloner op i luften, har Google bygget et apparat, der kan klare den opgave. Chicken Little hedder den nyeste version af denne autolauncher, og den blev sendt til Puerto Rico denne måned, skriver Google.
Se også: Mobilabonnementer til billig pris
Project Loon får hjælp af Chicken Little
” Vi tog et stort skridt mod [vores] mål denne måned ved at sende en af vores autolaunchers, Chicken Little, på en arbejdsferie på solrige Puerto Rico. Efter at være bygget og testet i Wisconsin USA, blev Chicken Little pakket sammen og sendt til et andet sted over 3.500 km væk, hvor den blev samlet igen og brugt til at sende en håndfuld testballoner af sted – med succes.”
Autolauncherne er ifølge Google omkring 17 meter høje og kan på mindre end 30 minutter fylde, løfte og opsende balloner på størrelse med en tennisbane. Google anser Chicken Little og andre tilsvarende launchers som transportable, selvom de ikke ligefrem virker små. Det betyder, at de kan flytte dem til andre steder for at tage hensyn til vinden.
Se også: De bedste Google mobiler til prisen
Billeder af Project Loon
Det er jo alt sammen spændende for Googles projekt, men sjovest er, at vi fik mulighed for at se det hele in action – i hvert fald på billeder. Øverst i artiklen finder du et par stykker af de bedste fra Googles eget album.
Se også: Nyheder om Project Loon