Google gør 2-faktor sikkerhed meget lettere
Det har tidligere været nødvendigt manuelt at taste en kode fra en særlig autentifikations-app eller SMS i forbindelse med 2-faktor autentifikation.
Nu introducerer Google en ny genvej, du kan taste ind på din telefon for at godkende anmodninger om at logge ind. Det minder meget om Twitters løsning, hvor der kommer en notifikation, som du skal acceptere fra en telefon og dermed godkender et log in.
Se også: Priser for de bedste mobiltelefoner
Fungerer også på i iOS
Du kan bruge genvejen med både iOS og Android, men for at kunne bruge den i iPhonen skal du downloade Google-appen til iOS.
Derefter skal du aktivere det hele ved at gå ind på siden med din Google-konto og så følge instruktionerne under login og sikkerhed. Det er lige meget, om du har en Gmail eller en Google Apps-konto.
Når du først har aktiveret det hele, får du push notifikationer, hvis du prøver at logge ind på en Google-konto og du har ikke længere brug for de besværlige koder.
Du kan tilmed have flere konti via appene til hver af de to styresystemer. Har du en Android-telefon, skal du have den nyeste Google Play Services, for at det virker, og du kan endnu ikke køre genvejen og Security Key på en og samme enhed.
Se også: Nyheder om IT-sikkerhed