Mobilbanker slår Facebook i 2019

En ny rapport fra Cisco forudser, at bank- og betalingstjenester vil være den mest udbredte mobilfunktion i 2019 og dermed banker sociale netværk ned på en andenplads.

Mobilbanker slår Facebook i 2019

I 2019 er det mere sandsynligt, at du er i gang med at overføre penge via mobilen end at dele et foto af dit seneste måltid på et socialt netværk. Det viser en ny rapport fra Cisco, der har undersøgt den globale internettrafik.

Rapporten viser nemlig, at bank- og betalings-apps vil være det mest populære funktionalitet på mobiltelefoner i 2019, mens Facebook, Tinder, Instagram og hvad de sociale netværk nu ellers hedder sammen indtager andenpladsen.

Se guide: Mobilpakker med data

 

Afrika længere fremme på mobile betalinger

”VNI-rapporten viser, at vi ikke kun bliver markant flere mobilbrugere fremover, men også at mobilbetalinger vil være den mest udbredte mobilfunktion, ud over funktioner som sms og tale. Det skal ses i sammenhæng med, at mobilbrugere i fx Afrika i visse henseender er længere fremme end mange europæiske lande i forhold til at gennemføre betalinger via mobilen,” udtaler Henrik Stær, teknisk chef i Cisco Danmark.

På de efterfølgende pladser kommer video, e-mail, spil, forbruger-lokationsbaserede tjenester og musik. Nederst på listen finder vi MMS, der som den eneste funktion vil opleve en tilbagegang.

Se også: Mobilabonnement med meget data