Ny netværksdirektør hos Telenor
Kim Krogh Andersen fratræder stillingen som netværksdirektør i Telenor Danmark og overlader roret til Peter Nødbak. Det oplyser Telenor i en pressemeddelelse.
Peter Nødbak har været med i udviklingen af Telenors mobilnetværk de sidste 15 år og kommer fra en stilling som leder af Telenors såkaldte core-netværk, som er den del af mobilnetværket, hvor nye tjenester bliver rullet ud.
Se også: Få rigtig gode mobiler hos Telenor for kun 1 krone
En af hovedkræfterne bag VoLTE
Peter Nødbak bliver også en af hovedkræfterne bag forberedelsen af de teknologier som VoLTE (Voice over LTE) og wifi calling, som Telenor forventer at åbne for inden udgangen af 2015.
VoLTE vil gøre det muligt at føre mobilsamtaler på 4G-datanetværket, mens wifi calling vil gøre det muligt at føre mobilsamtaler via hjemmets eller virksomhedens router og dermed opnå indendørsdækning på mange af de adresser, hvor mobilsignalet ikke er stærkt nok til at nå ind i bygningen.
Se også: Derfor har Telenor bedste mobiltilbud til familier
Ansvar for udbygning af netværkene
Som netværksdirektør får Peter Nødbak også det overordnede ansvar for den fortsatte udbygning af mobilnetværket med nye master og omkring 800 3G- og 4G-opgraderinger her i 2015.
Kim Krogh Andersen skifter til Telenor-koncernens Group Industrial Development-division, hvor han fra Bangkok skal lede transformationsprogrammet One Asia. Han har de seneste to år haft fokus på at transformere Telenors danske netværksdivision i en mere kundedrevet retning og det har han, med Telenors egne ord, gjort med stor succes.