Ekspert slår alarm: Danskere kimes ned af cyber-svindlere – sådan forsøger de at snyde dig
Alene i Danmark er det sket mere end 750.000 gange inden for de seneste to år, at cyberkriminelle har forsøgt at lokke personfølsomme informationer ud af danskere. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Deloitte.
Sikkerhedsekspert i Deloitte, Kim Schlyter forklarer, at personfølsomme data som kontaktoplysninger og kreditkortinformationer fra både virksomheder og privatpersoner er i særlig høj kurs, da de kan bruges til yderligere berigelseskriminalitet i cyberspace og hvis en hacker først får adgang til ens kreditkortoplysninger, er der frit spil for at begynde at bruge penge.
“Ofte er det ikke store summer, der hæves. Det kan sagtens være mindre beløb, der ikke umiddelbart vækker opsigt. I Danmark får man heldigvis erstatning for den slags misbrug, hvis kreditkortet er privat. Det betyder dog ikke, at man ikke selv skal passe ekstra godt på”, siger han.
Se også: Din mobil kan hackes, hvis du oplader via computeren
Kan hackes bare med mail
Selvom man ikke oplyse kreditkort- eller kontooplysninger, kan cyberkriminelle blot med ens mail hacke sig adgang til disse informationer, da de kan sende links, som så installerer virus eller malware på computeren eller mobilen. “Sker det, har hackerne fri adgang til ens data, ligesom de kan være med på en ‘lytter’ næste gang, man logger på sin netbank”, siger Kim Schlyter.
Kim Schlyter advarer mod, at hackerne er blevet mere snu og når de ringer, har de ofte anskaffet sig informationer om dem, de ringer til, så der historie virker mere troværdig. “Derfor kan de gøre svindelnummeret så troværdigt, at man falder i fælden”, advarer Kim Schlyter.
Se også: Nyheder om IT-kriminalitet