Uber slår fast: I fremtiden bliver vi et robotfirma
Ved Vanity Fair Summit i San Francisco, hvor de førende inden for erhvervslivet, teknologi, medie- og underholdningsverden mødes, havde Ubers direktør, Travis Kalanick, følgende at sige: ”Vi er i den helt tidlige fase af at blive et robot-firma.”
Med det mener han, at selvkørende biler er det Uber satser på i fremtiden. Men det kræver teknik, og han fortæller videre, at de har hundredvis af udviklerev, der arbejder med de største udfordringer.
Se også: Uber er verdens mest banebrydende virksomhed
Uber har været på en vild rejse
Uber er blevet det mest værdifulde venture-finansierede selskab i verden med en værdi på 68 milliarder dollars. De fleste kender nok til selskabets forretningsplan – de parrer folk, der har brug for at blive kørt et sted hen, med en der gerne vil stå for det lift mod betaling, og det hele foregår via en app.
Uber er ikke kun et selskab med en stor værdi, de er også et af verdens største selskaber i taxa-branchen med flere end 40 millioner aktive brugere om måneden i flere end 450 byer i flere end 70 lande verden over. ”Det har været noget af en vild rejse”, understregede Kalanick da også.
Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer
Uber allerede i gang med selvkørende biler
Det er et par år siden, Uber først begyndte at snuse til det med selvkørende biler, og nu er det altså blevet deres fokuspunkt. Byen Pittsburg er forsøgskanin for Ubers selvkørende service, og de første biler kom på gaden der i sidste måned. Er du i Pittsburg, kan du altså blive samlet op af en selvkørende bil, der dog har en fører med som sikkerhed.
”Når softwaren kører bilen, ser du det, softwaren ser,” siger Kalanick som en beskrivelse af, hvordan det er at køre i disse selvkørende biler. ”I fremtiden bliver selvstyring en meget væsentlig ting for os,” afslutter han.
Se også: Video med Teslas selvkørende bil i bykørsel
Uber-chauffører står til at miste deres job
Noget tyder altså på, at alle de chauffører, der i dag kører for Uber og som sikrer, at Uber kan blive en succes i fremtid, står til at miste deres arbejde.
Kalanick nævnte ikke disse chauffører med ét ord, måske Uber-chauffører verden over burde samle sig i en ny global fagforening og protestere…
Se også: Nyheder om Uber