LG G3 test: Bedre på næsten alle punkter

Det, mange vil huske LG G2 for, er måske ikke de positive aspekter, der kom med selve telefonen. For selvom det var en af sidste års absolut bedste telefoner, hører vi for det meste ting i stil med ”det er den der mærkelige med knapperne på bagsiden, ikk?”, hvilket viser, at telefonen i hvert fald havde et udseende, der fik den til at skille sig ud, om end ikke altid på en positiv måde.

Efter at have set samme design på blandt andet G Flex og nu G3 kan vi konstatere, at LG har bestemt sig for, hvordan deres telefoner skal se ud.

Netop når det kommer til knapperne på bagsiden er det bare en af mange forbedringer, LG har foretaget ved årets topmodel G3.

Teksturen på både volumenknapperne og strømknappen er lettere at føle sig vej til, eftersom du for det meste ikke kommer til at se knapperne. Det sker stadig, at vi roder og rager på kameralinsen, hvilket giver fingeraftryk, men knapperne på bagsiden af telefonen er trods alt overraskende let at vænne sig til, og hidtil har det ikke fremkaldt uønsket tab af telefonen (fordi du rent teoretisk trykker telefonen ud af dit eget greb).

Knapperne virkede mere logiske på bamsetelefonen G Flex, netop på grund af dens størrelse, og det samme gælder G3.

Med en skærm på 5,5 tommer kvalificerer telefonen til gråzonen mellem telefon og phablet, en grænse, der hele tiden flyttes opad i størrelsesklasserne, efterhånden som telefonernes skærme generelt vokser.

Knapper på bagside gør i hvert fald meget for, at vi ikke skal føle, at det er nødvendigt at skifte greb helt så ofte som med andre større telefoner for at kunne nå alle knapper. Den manøvre, i kombination med en meget tynd ramme omkring selve skærmen, gør faktisk, at vi ikke oplever telefonen helt så stor, som den faktisk er, når vi holder den i hånden.

Samtidig er de tynde rammer ikke så tynde, at fingrene kommer i vejen for skærmen, der ellers er telefonens rigtige fokus.

Fordelt over det 5,5 tommer sidder der som bekendt omkring 3,7 millioner pixel i alt, eller helt enkelt fordelt i opløsningen 1.440 gange 2.560 pixel, det er premiere i en mobil i denne størrelse (alt efter om du tager tablets med telefonfunktion som en telefon eller ej, er den også i det hele taget først ude med opløsningen, men nu behøver vi ikke at kaste os ud i ordkløveri).

Opløsningen gør selvfølgelig, at det ikke er den mindste smule pixelering blandt de indbyggede apps, selvom visse downloadede apps og deres ikoner kan blive lidt kantede, hvis du trykker næsen mod skærmen. Også farvegengivelsen og kontrasten på skærmen hører til noget af det bedste, vi har set, med samme slags ”tryk” i farverne som oled-skærme plejer at prale af, uden for den sags skyld at overdrive.

Med den fantastiske skærm in mente, er det næsten lidt synd, at LG har valgt et så minimalistisk tema til brugerfladen, som de har. I lighed med de fleste andre i dag handler det om et meget fladt design med enkle ikoner og forholdsvis få farver.

Ganske vist rent og flot, men det er lidt som om, skærmen fortjener bedre. Udover en fuld version af McAfees antivirusprogram og sikkerhedskopiering til Android har LG i hvert fald været fornuftige og ikke installeret alt for meget skidt i telefonen.