lg g5 test pris funktioner

LG G6 bliver uden moduler

Tidligere på året kom LG med deres LG G5, der introducerede et friskt tiltag med en modulær smartphone. Det var bare ikke nok og godt nok udført og salget af G5 gik langt fra som forventet. Der gik heller ikke længe, før Motorola kom ud med deres Moto Z, der havde en meget smartere måde at inkorporerer de her smarte accessories på.

Faktisk gik salget så dårligt for LG G5, at LG følte sig nødsaget til at omstrukturere hele selskabets mobilafdeling og der rullede også hoveder.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Sammenlign priser på LG mobiler

LG G6 får ingen moduler – rammer også G5

Nu vil LG droppe de her moduler, som blev kaldt “friends”, til den nye G6, og gøre den mere til en standard smartphone – det som kunderne ønsker.

Desværre betyder det så, at kunderne, der ejer en G5, ikke længere kan forvente videre udvikling af de her “venner”, altså tilbehør, der skulle gøre G5 smartere og bedre i brug.

Se også: Test af LG G4

G6 bliver nok mere som G4 og V20

LG er altså færdige med at komme med risikable ideer, selvom de brugte år på at udvikle designet til de her moduler og den kommende LG G6 vil formentlig mere minde om for eksempel LG G4 eller V20. V20 er ikke kommet til Danmark, men G4 var og er stadig en fremragende mobil.

LG G5 var i og for sig en udmærket mobil, men udvalget af moduler og de muligheder, der var i dem, var meget begrænset på grænsen til det ikke eksisterende og det virkede ganske enkelt som en meget besynderlig vej at gå for LG.

Se også: Nyheder om LG G6