Nokia kan komme med fire nye Android-mobiler i år – med tidligere Angry Birds direktør i ryggen
Nokia var tidligere verdens største mobilproducent, men blev fuldstændig overrumplet af iPhone og Android tilbage i 2007 og 2008 og Nokias mobilafdeling endte med at blive opkøbt af Microsoft.
Nokia-brandet har dog formentlig stadig væk en plads i manges mobilhjerter og alle dem, der med spænding har ventet på Android-telefoner fra Nokia, vil klappe i hænderne af nye rygter, der taler om hele fire mulige enheder i 2016 i modsætning til tidligere omtalte to.
Der er dog ikke noget skrevet i sten endnu, og det kan blive udsat til 2017.
Se også: Den billigste Android mobil
Fire nye mobiler og tablets fra Nokia
Det er HMD Group, der vil bruge Nokia-navnet til at udsende smartphones, der er kommet med deres planer for de næste måneder, efter at vi hen over sommeren hørte rygter om to nye smartphones i 2016. Men nu er der blevet tilføjet to til listen, det siger en medarbejder hos Nokia i Kina.
Mike Wang, general manager hos Nokia Siemens Networks, er i The Paper blevet citeret for at sige, at Nokia vil vende tilbage som smartphone- og tablet-mærke i slutningen af året.
Det passer med tidligere rygter, men Wang taler i modsætning til de tidligere rygter om to enheder nu om tre eller fire mulige. Han er dog ikke sikker på, at de alle vil blive sendt på markedet i år, og forlængede udviklings- og testprocesser kan udskyde lanceringen til 2017.
Der er heller ikke taler om kun telefoner, men også tablets.
Se også: Nokia køber sundhedsfirma for 1,26 milliarder
Angry Birds direktør skal løfte Nokia med 500 millioner dollars
Det bliver spændende at se, hvad HMD Group kan gøre for at få Nokia-navnet ind på banen igen efter en lang periodes fravær. Kunderne skal lokkes til at grave mindet om Nokia som førende producent frem igen.
Til at gøre det har de rekrutteret Pekka Rantala, som vi måske ikke umiddelbart kender, men vi kender til hans meritter: CEO hos Rovio, dem med Angry Birds. Og inden hans tid hos Rovio arbejdede Rantala i 17 år for Nokia. Han vil nu få titlen Chief Marketing Officer (CMO) hos HMD Group og får 500 millioner dollar til at markedsføre Nokia-navnet globalt.
Se også: Nyheder om Nokia