Rygter om OnePlus 4 / 5 – skulle minde om Samsung Galaxy S7 edge
Vi har slet ikke set det næste flagskib fra OnePlus endnu, men der er masser af rygter om, hvordan den kan se ud. Navnet lader til at blive OnePlus 5 og ikke 4 som Vi troede, den skulle hedder OnePlus 4, men det lader ikke til at være tilfældet.
I stedet lader kineserne til at springe let og elegant hen over modelnummeret 4 og gå direkte til OnePlus 5. Tallet 4 skulle nemlig bringe uheld, i følge kinesisk overtro.
Men uanset hvad, så ser mange frem til at høre mere om det næste flagskib fra OnePlus.
Se også: Mobiler bedst til prisen
Designet på OnePlus 4 / OnePlus 5
Hvis vi starter med udseendet, skulle OnePlus 4 / 5 efter sigende komme til at ligne Samsung Galaxy S7 Edge. Det betyder en dual-edge skærm og cover i metal og glas.
Det gør den for så vidt lidt dyrere, at selskabet vælger at gå ned ad samme vej som Samsung valgte med deres Galaxy S-modeller, men samtidig bliver konstruktionen også mere lækker, skriver WCCFTech.
Se også: Anmeldelse af OnePlus telefoner
Processor, RAM og hukommelse
Med hensyn til processoren, så har der været rygter om, at Samsung ville tage hele puljen af den nye Snapdragon 835-processor, men vi har jo set Sony Xperia XZ Premium med Snapdragon 835, så måske OnePlus 4 / OnePlus 5 kan få den nye super processor. Dog måtte LG se deres nye G6 blive spist af med en ældre Snapdragon-version.
Så måske den nye OnePlus ender med at få Snapdragon 821.
Vi må altså vente lidt på at få mere info om processoren, men derudover kan vi se frem til specifikationer som 6 GB ram og 64 GB intern hukommelse, hvis ikke OnePlus flotter sig og giver os 8 GB ram og måske op til 256 GB hukommelse.
Styresystemet skulle gerne være Android 7.0 Nougat.
Se også: Nu stiger OnePlus telefoner i pris
Kamera og lynopladning
De to kameraer skulle blive et hovedkamera på 23 megapixel og et selfiekamera på fronten på 16 megapixel, og alt sammen med et batteri på 4.000 mAh til at køre det hele.
Der går også rygter om telefonens andre funktioner, så som understøttelse af USB Type-C og 4K-videooptagelse.
Lynopladning og vandtæt design står også på listen. OnePlus 4 / OnePlus 5 skulle også have mulighed for at understøtte Qi-trådløs opladning. Den mulighed kan dog også være med til, at prisen på enheden stiger.
Se også: Forskelle på OnePlus 3 og 3T
OnePlus 4 / OnePlus 5 lanceres til maj eller juni
Det skal dog understreges, at alt dette er rygter, intet er bekræftet, og OnePlus holder kortene tæt til kroppen. Når det gælder pris, kan vi forvente en pris omkring 4.000 kroner.
Vi regner med at få noget mere officielt i løbet af nogle måneder. OnePlus har for vane at lancere nye mobiltelefoner i maj eller juni.
(Billedet øverst i artiklen er af en ældre telefon fra selskabet)
Se også: Nyheder om OnePlus
Opfølgning på sagen
Der er kommet nyt til sagen. Steen Jørgensen fortsatte fortællingen. 6/12/2016 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med artiklen om Rygte: Ingen OnePlus 4, men OnePlus 5 kommer i 2017 – Læs her. Emnet dækkes fortløbende af redaktionen. Aktuelle nyheder om Oneplus finder du her. .