Motion Control til Samsung Gear VR

Samsung Gear VR får snart bedre controller med Motion Control, hvor man styrer begivenhedernes gang med controller i hånden.

Motion Control til Samsung Gear VR

Samsung spiller på lidt bredere kam end blot mobiltelefoner ved årets MWC. De har nemlig valgt at udnytte kongressen til også at præsentere lidt nyt til deres Gear VR-platform.

Der er tale om en Motion Control, der kan mærke dine bevægelser. Hele pointen er at gøre oplevelsen, man får med VR, mere intuitiv.

Se også: Samsung: Derfor kan VR blive rigtig stort

 

Bedre controller og styring til VR-oplevelser

Selve Motion Control er ergonomisk formet, så den ligger godt i hånden og har en strop til håndleddet, så man ikke kommer til at smide med den.

Samsung har i denne tid stort fokus på at være blandt de førende, når det kommer til VR, og ønsker at gøre VR-oplevelsen både bedre og lettere tilgængelig, hvilket Younghee Lee, der er vicedirektør for Mobile Communications Business hos Samsung, fortalte om på MWC.

Med den nye kontrol skal brugeren være mere involveret i VR-oplevelsen, uanset om det drejer sig om spil eller film. Her går Samsung altså forrest med introduktionen af mere nuancerede former for interaktion end bare at bevæge hovedet rundt.

Se også: Bedste tilbud på Samsung Galaxy S


Samsung store inden for VR

Samsung er allerede en af de helt store inden for VR. Ifølge tal fra SuperData stod Samsung for 4,51 millioner af de 6,3 millioner VR-enheder, der blev solgt i 2016. Og nu tyder det på, at alle Gear VR-enheder fra nu af vil blive solgt med en kontrol med i pakken.

Det er endnu usikkert, om det bliver muligt at købe kontrollen for sig selv, og hvad prisen i så fald bliver.

Se også: Nyheder om Samsung

Mere om tematikken

Vi følger op med den seneste udvikling. Patricio Juarez fulgte op på historien. 28/2/2017 kørte vi fortællingen om Sony har solgt næsten 1 million Playstation VR headsetKlik her for at læse artiklen.. Se også de seneste nyheder om emnet her.