Derfor kommer Samsung Galaxy Note 5 ikke til Danmark
Arh, det kan de ikke være bekendt – Samsung vælger, at Galaxy Note 5 ikke skal forbi butikkerne i Danmark – i hvert fald ikke i første omgang.
Samsung vælger i stedet at prioritere Asien og USA for nu. Galaxy Note 5 har da også en række ligheder med Galaxy S6 Edge+, som Samsung også har lanceret her til aften, men den vigtige forskel er netop pennen, som ikke følger med Galaxy S6 Edge+.
Fravalg skyldes ikke svigtende salg
Samsung afviser, at bortprioriteringen af Europa skyldes svigtende salg af Note-serien og siger i stedet, at der er tale om en intern beslutning uden at uddybe det nærmere.
I en formel skrivelse siger Samsung dog, at de starter med at sælge Galaxy Note 5 i Asien og USA og at de så med tiden vil se på muligheden for at lancere den på andre markeder.
Galaxy S6 Edge+ er bedre for Europa
Samsung forklarer videre, at de satser på Galaxy S6 Edge på det europæiske marked, da de vurderer, at den bedre opfylder der behov, som europæiske kunder har.