‘Sikker’ Samsung Galaxy Note 7 bryder i brand på fly

En såkaldt 'sikker' udgave af Samsung Galaxy Note 7 er brudt ud i brand ombord på fly. Samsung kan ikke bekræfte noget, før de har modtaget enheden.

‘Sikker’ Samsung Galaxy Note 7 bryder i brand på fly

Galaxy Note 7-mareridtet med batterier, der bliver så varme at de bryder i brand, ser ud til at fortsætte for Samsung.

I hvert fald lyder det nu, at en såkaldt ‘sikker’ Galaxy Note 7 er brudt ud i lys lue ombord på et fly i USA.

Se også: Sammenlign priser på Galaxy Note 7

Sikker-symbol på æsken

I følge ejeren af mobilen blev den købt den 21. september og boksen var forsynet med et symbol, der indikerer, at der er tale om en sikker model, altså en model med et batteri, der ingen problemer skulle være med.

Batteriet var opladet til 80 procent og han slukkede den straks personalet i flyet bad ham om det. Men da han puttede telefonen i lommen, begyndte den at udsende en “tyk grå-grøn kraftig røg”. Derefter smed han straks telefonen fra sig og passagerne blev evakueret.

Se også: Test af Galaxy Note 7

Samsung kan ikke bekræfte noget endnu

Samsung siger til The Verge, at indtil de har modtaget enheden, så kan de ikke bekræfte, at hændelsen vedrører Note 7. Først når de har modtaget enheden, kan de sige mere.

Se også: Nyheder om Galaxy Note 7

 

kilde