galaxy note 7 brugerflade

Tekniske eksperter har fundet årsagen: Samsung brød basale regler da de byggede Galaxy Note 7

Samsung magtede ikke at finde for årsagen til, at så mange eksemplarer af Galaxy Note 7 brød i brand, at de måtte trække den fra markedet og lide tab, både prestigemæssigt og økonomisk.

Men nu har uafhængige tekniske eksperter ved firmaet Instrumental haft fingre i Galaxy Note 7 og skilt den ad og de er kommet frem til, at Samsung brød basale tekniske regler, da de samlede telefonen.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Test af Samsung mobiler

Batteriet i Galaxy Note 7 havde ikke nok plads

Det står klart, at det var batteriet, der var årsag til, at telefonen brød i brand, men hidtil ikke hvad der fik batteriet til at bryde i brand.

I følge Instrumental skyldtes det, at batteriet var så hårdt pakket ind i telefonen, at det ikke havde plads til at udvide sig på nogen måde, hvis det blev ophedet og presset ved brug. Derfor blev komponenter i batteriet, der ikke må røre ved hinanden, presset sammen og mod hinanden for derved at bryde i brand og eksplodere.

Batterier udvider sig ved brug og faktisk også ved normal brug, men fordi Samsung benyttede sig af det, som Instrumental kalder for “en super aggressiv byggeproces for at maksimere kapaciteten”, fik batteriet ganske enkelt ikke den plads, som det havde behov for.

Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid

Så basal regel at det må være gjort med vilje

Galaxy Note 7 skulle altså bygges så tynd som mulig og det blev på bekostning af batteriet. Det batteri, der sad i Galaxy Note 7, havde behov for cirka 0,5 millimeter plads rundt om batteriet, men det havde slet ingen plads, ifølge Instrumental.

De hæfter sig ved, at dette er en så basal regel for batterier, at det må være gjort med fuldt overlæg.

Hvis det er tilfældet, må man håbe, at Samsung ændrer holdning, når de kommer med Galaxy S8 – hellere gøre telefonen minimalt tykkere, så den ikke eksploderer.

Se også: Nyheder om Samsung