Batteriproblemer kan fortsat binde Apple Watch til iPhone
Hvis du havde drømt om et Apple Watch, der kunne klare sig selv helt alene uden at være koblet til en iPhone, kan det være du bliver skuffet.
Nye rapporter er kommet frem, der fortæller, at Apple har droppet planerne om at introducere cellulær forbindelse i 2016-versionen af Apple Watch.
Se også: De bedste smartwatch
SIM-kort i Apple Watch er efterspurgt
Med cellulær forbindelse menes, at man vil kunne sætte et sim-kort i uret, så det ville være i stand til selv at gå online og bruges fuldt ud og ikke være tvunget til at være koblet til en iPhone.
I dag er der ikke meget at bruge Apple Watch, hvis det ikke er koblet til en iPhone og det har været en længe efterspurgt mulig selv at kunne sætte et sim-kort i uret.
Se også: Nye remme til Apples ure
Apple Watch sluger for meget batteri
Årsagen til, at Apple Watch stadig kan blive tvunget til at arbejde tæt sammen med en iPhone, er, at de chips, der er til rådighed i dag, simpelthen sluger for meget batteri. Apple Watch har i forvejen en dårlig batteritid og bliver den forringet, vil det formentlig skade salget betydeligt.
Det ser altså ud til, at Apple Watch også i denne generation vil være nødt til at være forbundet til en iPhone for at kunne være online.
Se også: Nye funktioner i WatchOS til Apple Watch
Lanceres sammen med iPhone 7?
Det nye Apple Watch kan meget vel blive lanceret sammen med iPhone 7, der ventes at komme i starten af september i år.
Vi dækker selvfølgelig lanceringen af iPhone 7 og det nye ur fra Apple, hvis det altså kommer samtidig.
Se også: Nyheder om Apples ure
Sidste nye om temaet
Her får du den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til absolut seneste nyt om emnet. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 14/7/2016 pustede redaktionen nyt liv til historien med en artikel omkring temaet Apple Watch er stadig ikke et efterspurgt produkt et år efter – Artiklen kan læses her. Få også seneste nyt om sagen ved at trykke her..