Stor guide til de bedste smartwatch

(Opdateret 1. februar 2019) Bedste smartwatch - vi guider til de bedste smarte ure eller smartwatch. Se priser på samtlige ure i guiden.

Stor guide til de bedste smartwatch

Bedste smartwacth – Samsung Gear S3

Samsung har i reklamer for Samsung Gear S3, selskabets nyeste smartwatch, udtrykt stor stolthed over designet på Gear S3. Jeg synes, de sagtens kan være stolte over uret rent desighmæssigt. Det ser rigtig flot ud med den sorte rem og selve uret i metal. Men det er også meget maskulint – stort og bastant.

De to digitale kroner på højre side af uret er flot integreret på uret. Jeg er dog ikke så vild med den rillede ring rundt om uret rent visuelt, men rillerne gør, at man får godt fat i ringen, når man skal dreje på den for at navigere rundt i uret – men det kan også bruges til at besvare opkald eller til at styre opkoblede enheder, der understøttes af uret.

Urskærmen er 46 millimeter og skærmen er altså dejlig stor og urets store størrelse giver også plads til et større batteri.

Gear S3 har indbygget GPS og pulsmåler og kan altså bruges til fitness og træning. GPS-trackeren virker præcis og pålidelig. Jeg synes bare ikke, at uret egner sig specielt til at tage med på løbeturen – det er ikke et ur, jeg har lyst til skal svedes til. Det er uret ganske enkelt for flot til.

samsung gear s3 test pris

 

 

Samtidig har pulsmåleren fået en del kritik for ikke at måle særlig nuanceret og det oplever vi også – så tager man sig træning og fitness seriøst, virker Gear S3 ikke som det bedste valg.

Gear S3 er vandtæt i henhold til IP68-certificering (tåler 30 minutter på 1,5 meters dybde) og aktiverer man trykfølsomhedsindstillingen kan man trykke på skærmen me handsker og vanter på.

Jeg er godt tilfreds med batteriet – en opladning rækker til cirka fire dage, hvilket gør, at man ikke bliver irriteret over opladningsfrekvensen.

Det er bestemt en godkendt batteritid og er langt bedre end på for eksempel Apple Watch.

Pris for Samsung Gear S3: Fra cirka 2.000 kroner

Næste side: Apple Watch 3 LTE

Temaet er ikke slut

Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen gik videre med sagen. Allerede d. 10/1/2019 gik redaktionen videre med historien Apple produkter og events i 2019 – guideKlik her og læs historien.. Vi følger op på temaet. Læs de seneste nyheder her.