Stor guide til de bedste smartwatch

(Opdateret 1. februar 2019) Bedste smartwatch - vi guider til de bedste smarte ure eller smartwatch. Se priser på samtlige ure i guiden.

Stor guide til de bedste smartwatch

 

Bedste smartwacth – Apple Watch 3 LTE

Der skete gode forbedringer med Apple Watch 3 sammenlignet med forgængeren og med Apple Watch 3 LTE har vi et af de allerbedste smartwatch på markeddet i dag. Den store nyhed ved denne variant af uret er, at det har indbygget LTE / 4G med esim-kort. Det er stadig nødvendigt at parre det med en iPhone for at komme i gang, men når det først er gjort, kan man stort set bruge den helt uden iPhone i nærheden.

Apple Watch 3 LTE er vandtæt helt ned til 50 meters dybde og har indbygget GPS. Kombineret med LTE og det faktum, at det er også muligt at afspille musik direkte fra uret til et headset eller en højtaler, gør det uret til en meget attraktiv løsning, hvis man er ude efter et smartwatch.

Brugerfladen er ret let at bevæge sig rundt i, men det er som på de andre ure en noget lille skærm, man skal navigere rundt på, så det kræver, at man står stille for at kunne bevæge sig rundt i menuerne. Men det er som sagt ikke noget unikt dårligt for Apple Watch.

Der er mange gode træningsmuligheder, der kan trackes med aktive minutter, forbrændte kalorier og så videre.

Apple Watch Series 3 med 4G pris

Man kan bruge uret til at føre samtaler med og selvom det kan føles lidt akavet at tale til sit ur i fuld offentlighed, så fungerer det faktisk fint på Apple Watch 3 LTE, så længe det ikke støjer for meget.

Skærmen er samtidig uhyre skarp og man kan uden problemer se hvad uret viser, selvom man er badet i solskin.

På negativsiden kan vi konkludere, at Apple ikke har ændret design synderligt sammenlignet med forgængeren, batteritiden er ikke for god med kun 18 timer og så er prisen lidt høj – men det er jo typisk Apple at have høje priser og det afskrækker åbenbart de færreste.

Pris for Apple Watch 3 LTE: Fra 3.400 kroner (kan kun købes med iPhone-abonnement hos 3)

Næste side: Pebble Time

Temaet er ikke slut

Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen gik videre med sagen. Allerede d. 10/1/2019 gik redaktionen videre med historien Apple produkter og events i 2019 – guideKlik her og læs historien.. Vi følger op på temaet. Læs de seneste nyheder her.