Sony på vej med nyt design ur med e-ink-skærm – men mest til iPhone!
For omkring to år siden kom der er et ur, FES Watch fra FES, som viste sig at være et datterselskab til Sony. Nu er de så kommet med et nyt ur, der mest af alt fokuserer på designet.
Skift rem så det matcher urskiven
Uret bruger den samme e-ink-teknologi, som de brugte på uret for to år siden, og det samme man ser på det populære Pebble Watch. Det specielle ved det her ur, er, at man kan skifte designet på remmen og få det til at matche den urskive, man gerne vil bruge.
FES prøver altså at appellere til den designbevidste, som vil kunne skifte look med en app fra mobilen. Så længe man kan nøjes med et sort/hvidt design, så kan det måske være interessant for mange.
De lover at komme med flere designs end de 12, man finder på appen fra starten.
Se også: Test af de bedste smartwatch
FES Watch app kun til iPhone
Underligt nok findes appen kun på iOS, så hvis man ejer en Sony smartphone, vil det altså ikke kunne sammen med uret.
Hvordan får man så fat i det her ur? Lige nu er det sådan, at FES Watch U er på Sonys egen crowdfunding side, First Flight, og der venter det altså på at få grønt lys. I skrivende stund har det nået 31 procent af dets mål.
Se også: Nyheder om smartwatch