Sony: Playstation VR kan bruges til meget andet end spil
Sony har taget et stort skridt inden for virtual reality med PlayStation VR. Systemet er fuld af power og til en pris, hvor alle kan være med.
Med fornavnet PlayStation lugter det jo meget af spil, men Sony vil gerne have os til at tænke i andre baner, hvis vi tager fremtidsbrillerne på.
Se også: Dansk salgsstart for Sony PlayStation VR
Film og TV på plakaten
Sony Interactive Entertainment Worldwide Studios formand, Shawn Layden, har sagt til IGN, at vi kan forvente, at der i fremtiden vil komme apps til Playstation SVR, der ikke har med spil at gøre.
Han fortæller, at Hollywood har vist interesse, og Sony har endda haft møder med flere kendte TV-folk, der har vist interesse for systemets muligheder.
Det er ikke noget, vi skal forvente i morgen eller i næste måned, men Sony har da i hvert fald vist, at de er åbne for andre muligheder for systemet.
Se også: Test af virtual reality headset
Oculus satser meget på andet end spil til virtual reality
En af konkurrenterne, Oculus, satser meget på andet indhold til deres VR headset og har en hel afdeling, der ikke laver andet end at arbejde med ikke-spil relateret indhold.
For nylig meldte Mark Zuckerberg ud, at de satser nye 1,7 milliarder kroner på udvikling af virtual reality-indhold til Oculus, som Facebook ejer.
Se også: Oculus satser på andet end spil til virtual reality
PlayStation VR klar til salg den 13. oktober
Den 13. oktober er PlayStation VR klar til salg i Danmark og priser starter fra cirka 3.800 kroner.
Se også: Nyheder om Sony