YouSee klar med ny TV-boks – se pris og salgsstart
YouSee lancerer i dag en ny tv-boks med mange nye muligheder. Den er klar mandag den 18. april.
Jacob Mortensen, tv-direktør i YouSee, forklarer, at det er en stor dag for YouSee med deres nye tv-boks, da den vil give brugerne en ny brugeroplevelse.
To trends i vores mobilforbrug
Han forklarer, at der er to trends, når det gælder vores tv-forbrug. For det første stiger brugen af medier. “Vi har haft 6 kvartaler i streg, hvor Yousees kunder så mere tv. Danskerne vil gerne have underholdning og mere af det. TV-indholdet stadig er det indhold, der bruges mest tid på. Der bruges 3,5 timer på almindelig tv-oplevelse hos de danske tv-seere”, lyder det fra Jacob Mortensen.
Den anden trend er måden at se tv på. Flere og flere ser TV tidsforskudt. Sidste år var det 25 procent, der så tv på denne måde og senest i 2019 regner Jacob Mortensen med at 50 procent vil være tidsforskudt TV-kiggeri. “Det er TV på brugernes præmisser, der er fremtiden”.
Se også: Boxer TV vs Yousee
Ændring i konkurrencesituationen
Boxer, Waoo, Stofa og YouSee leverer stort set det samme indhold – forskellen i dag er måden at parketere det på. “Der, hvor konkurrencen står i fremtiden, er måden som indholdet bliver stillet tilgængelig for brugerne. Det vil have betydning for, hvilken tv-udbyder man vælger som forbruger”, forklarer Jacob Mortensen.
YouSees fremtidige strategi handler om at levere det bedst mulige for kunderne. De bedste programmer, den bedste parketering og det bedste net. Samtidig vil YouSee fremover tilbyde en langt bedre og lettere måde at se TV på tværs af alle enheder.
“Denne oplevelse skal ud til et par hundredtusinde eller flere danske hjem inden for få år”, lyder det fra Jacob Mortensen.
Jacob Mortensen understreger, at det ikke er selve boksen, der er det store, men de muligheder, den giver.
Se også: Mobilabonnementer med tv-serier
Pris for YouSees nye tv-boks
Den nye TV-boks fra Yousee kommer til at koste fra 30 kroner om måneden for eksisterende kunder og første måned er gratis. For andre vil prisen være 99 kroner. Når den kommer hjem i stuen, vil glæden ved den være så stor, at folk vil fortsætte med at bruge den, vurderer Jacob Mortensen.
Køber man en TV-pakke hos YouSee, følger den nye TV-boks gratis med.
Den nye TV-boks fra Yousee har 1 TB hukommelse, 16 GB RAM, understøtter Surround-lyd. Den er udstyret med 8 tv-tunere, så den kan tage 8 tv-signaler på én gang.
Opdateringer på sagen
Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. 13/4/2016 fulgte vi op med en artikel med temaet René Brøchner stopper som koncerndirektør i Yousee – Den finder du her. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..