eu telenor telia fusion

EU krævede reelt salg af Telia eller Telenor for at godkende fusionen

EU har siden Telia og Telenor udtrykte ønske om at fusionere været bekymrede for konkurrencesituationen på det danske telemarked og det er fair nok, fortæller Søren Abildgaard, Telias direktør, da vi fanger ham på mobilen.

Den store udfordring for Telia og Telenor har bare været, at EU aldrig har oplyst, hvad der skulle til for at de kunne acceptere fusionen, blot at det ikke var godt nok, det de to selskaber kom med.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Rwanda buldrer af sted på 4G, mens Edge er standard i store dele af EU

 

Krævede reelt salg af det ene selskab

Tidligere på ugen kom det frem, Telia og Telenor havde tilbudt at sælge op mod 40 procent af deres fælles infrastruktur til en tredjepart, men det var heller ikke godt nok for EU.

“Vi skulle komme med mere, men det ville reelt betyde, at vi skulle sælge det ene selskab fra, og det kunne vi ikke leve med. En ting er at sælge ud, en anden ting er også prisen og vi vurderede derfor, at vi det ville være bedre for os at trække os fra fusionsplanerne”, fortæller Søren Abildgaard.

“Nu skal vi vurdere fremtidige investeringer og vi har stadig samarbejdet med Telenor om et fælles netværk”, lyder det fra Søren Abildgaard.

Få overblikket: Alt om den droppede fusion mellem Telia og Telenor

Betyder ikke fyringer i Telia

Han afviser, at den droppede fusion vil betyde massefyringer, som teleanalytiker John Strand tidligere i dag vurderede. En af grundene til at Telia og Telenor ville fusionere var nemlig at opnå besparelser på driften af netværk og administration. Op mod 800 millioner kroner vurderede Telia og Telenor sidste år, at de ville kunne spare, når fusionen ville være fuldendt i 2019.

“Telia er dedikeret det danske marked, vi har en sund forretning, er vækstet år for år siden 2011  og tjener penge til hovedkontoret. Vi har omkring 1.000 ansatte, mens Telenor har betydeligt flere. Jeg kan ikke udtale mig om, hvad de gør”, lyder det fra Søren Abildgaard.

 

“Ikke ét år ligner det andet”

Søren Abildgaard forklarer, at han er rigtig ærgerlig over, at fusionen ikke blev til noget og at mange mennesker har lagt rigtig meget arbejde i hele processen.

“Men jeg har været på markedet i mange år og ikke ét år ligner et andet”.