Test af Alcatel Idol 4: Fiks mobil med et par gode overraskelser

Alcatel Idol 4 er en flot mobil med flere gode finesser til en rigtig skarp pris. Læs vores test af Alcatel Idol 4.

Test af Alcatel Idol 4: Fiks mobil med et par gode overraskelser

Alcatel Idol 4 er en frisk mobil med en række fine og lidt skæve funktioner, men holder stadig fokus på at få de basale mobilting til at fungere.

Til prisen får man meget mere mobil end man kunne forvente, men den er trods alt ikke perfekt. Læs vores test og anmeldelse af Alcatel Idol 4 herunder.

Alcatel Idol 4 – bedømmelse

Design & Materiale: 8/10

Brugervenlighed: 8/10
Batterilevetid: 7/10
Skærm: 8/10
Kamera: 8/10
Hastighed i brugerflade: 7/10
Datahastighed: 8/10
Spiloplevelse: 7/10
Musikkvalitet: 8/10
Samtalekvalitet: 8/10
Samlet karakter: 77/100

mobil anbefaler

 

 

Læs hele vores store test og anmeldelse af Alcatel Idol 4 herunder.

Men først nogle billeder, vi har taget af Alcatel Idol 4.

alcatel idol 4 test alcatel idol 4 test alcatel idol 4 test alcatel idol 4 test

alcatel idol 4 test

 

Test og anmeldelse af Alcatel Idol 4

Test af Alcatel Idol 4 – design

Idol 4 ligner på mange måder de fleste andre smartphones i dag men har alligevel nogle designdetaljer, der skiller den ud. Både front og bagside er af glas. Det gør den flot at se på, men bagsiden bliver hurtigt noget fedtet at se på.

På højre side sidder der en tast, jeg først troede var power-tasten, men det er Boom-tasten, der kan bruges til hurtigt at aktivere udvalgte funktioner.

Test af Alcatel Idol 4 – Brugervenlighed

Alcatel har ikke tilføjet meget til brugerfladen, så det er en ganske ren Android-oplevelse, man får. Man skal dog scrolle op og ned i app-oversigten, hvor man jo typisk scroller fra side til side i de fleste Android-mobiler.

Boom-tasten på højre side er en fin genvejstast til udvalgte funktioner. Har telefonen for eksempel slukket skærm, altså er på standby, så kan jeg ved at holde Boom-tasten inde tage et billede, uden at tænde mobilen.

Man kan også bruge Boom-tasten til at tage et skærmbillede eller til at aktivere en bestemt funktion.

Boom-tasten sidder placeret på højre side, hvor tænd/sluk-tasten normalt sidder. Tænd/sluk-tasten sidder øverst på venstre side og det skal man lige vænne sig til.

Test af Alcatel Idol 4 – Batterilevetid

Batteriet er på 2.610 mAh, hvilket er okay for en mobil som denne – i hvert fald til prisen.  I praksis får jeg en mobil, der holder batteri i cirka en dag og den skal derfor lades dagligt.

Idol 4 har heldigvis quick charge-opladning og man kan lade den cirka 60 procent op på 30 minutter.

Test af Alcatel Idol 4 – Skærm

Skærmen på 5,2 tommer kommer med fuld HD-opløsning, altså 1920 x 1080 pixel, hvilket er rigtig godt for en mobil i denne prisklasse.

Farverne er fine og nuancerede og skærmen reagerer hurtigt og præcist på tryk. En god detalje er, at man kan bruge den med handsker – det er jo rart her, hvor vi desværre går imod handsketid.

 

Test af Alcatel Idol 4 – Kamera

Kameraet i Idol 4 er på 13 megapixel har fotolys og autofokus samt blænde F/2.0. Blænde F/2.0 på en mobil til 2.200 kroner er godt gået.

Billedkvaliteten er faktisk ganske fin med gode farver, den rigtige slørede baggrund på makrobilleder og også i mørke uden brug af fotolys klarer den sig faktisk godt.

Ved videooptagelser kommer den lidt på prøve, når jeg flytter telefonen lidt hurtig – den stiller ikke automatisk skarpt igen, men jeg er nødt til at trykke på skærmen for at få den til at stille skarpt.

Herunder kan du se nogle billeder taget med Alcatel Idol 4 samt en kort videooptagelse.

alcatel idol 4 landskab

Billede taget med Alcatel Idol 4: Landskab udendørs

 

alcatel idol 4 makro

Billede taget med Alcatel Idol 4: Makrobillede taget indendørs.

 

alcatel idol 4 mørke med fotolys

Billede taget med Alcatel Idol 4: Indendørs i mørkt rum med brug af fotolys.

 

alcatel idol 4 mørke uden fotolys

Billede taget med Alcatel Idol 4: Indendørs i mørkt rum uden brug af fotolys.

 

Herunder kan du se video optaget med Alcatel Idol 4:

 

Test af Alcatel Idol 4 – Hastighed i brugerflade

Idol 4 oplever jeg til at have en fin hastighed i brugerfladen, selvom den kun har 2 GB RAM. Jeg har lagt en del tunge spil på den allerede og 2/3 af hukommelsen er fyldt op – alligevel halter den ikke i brugerfladen.

Jeg er dog lidt bekymret for, hvordan en vil arte sig, når den med tiden bliver fyldt mere op. Erfaringen viser, at selv mobiltelefoner med 3 GB RAM godt kan hoste og sprutte lidt, hvis de bliver for tungt læsset med spil, billeder og videoer.

 

 

Test af Alcatel Idol 4 – Datahastighed

På papiret har Alcatel Idol 4 ikke den hurtigste 4G med 150 Mbit/S – vi har allerede set mobiler med 4G på 600 mbit/s.

Men det er unødvendige hastigheder for 99,9 procent af befolkningen og 4G opkobling med 150 Mbit/s rigeligt til at kunne koble 4-5 andre enheder op til streaming af både musik og video.

 

Test af Alcatel Idol 4 – Spil

Som sædvanlig tester jeg Modern Combat 5 og på Alcatel Idol 4 kører det spil helt fint, selvom det er blandt de tungeste spil at køre på en mobil. Jeg bevæger mig hurtigt rundt og kan reagere og skyde hurtigt, hvilket er nødvendigt for at kunne overleve i denne type spil.

Noget usædvanligt for en mobil i denne prisklasse har Idol 4 to højtalere placeret på fronten i hver sin ende og det gør altså bare noget godt for lyden – også ved spil.

Test af Alcatel Idol 4 – Musikkvalitet

Som netop nævnt har Idol 4 to højtalere placeret på fronten af telefonen – en i toppen og en i bunden. Til spil har det en god effekt og lyden til musik løftes også af dette.

Jeg kan ikke skrue op på maksimum volume, uden at lyden blive skinger, men holder jeg volumen på blot 25 procent, så spiller den faktisk højt og med tilpas fin lydkvalitet.

 

Test af Alcatel Idol 4 – Samtalekvalitet

Lyden til samtaler er af fornuftig kvalitet og jeg oplever ikke at falde ud af samtaler eller at jeg ikke kan høre hvad der bliver sagt. Der er heller ingen klager i den anden ende over dårlig lyd.

Test af Alcatel Idol 4 – Pris

Alcatel Idol 4 har lige nu en bedste pris fra cirka 2.200 kroner uden mobilabonnement.

 

Konklusion og kvalitet i forhold til pris

Alcatel Idol 4 giver meget værdi for pengene og den har funktioner, man ikke tænker, en mobil til 2.200 kroner nødvendigvis bør have.

En skærm på 5,2 tommer med fuld HD-opløsning, to rigtig gode højtalere på fronten, den fikse genvejstast på siden, et udmærket kamera og ikke mindst et fint design og gode materialer.

Brugerfladen er samtidig ganske simpel og det eneste jeg kan være nervøs for er, at telefonen på sigt kan blive træg, når den rigtig bliver fyldt op med indhold.

 

For:

  • Designet
  • Lyden
  • Prisen

 

Mod:

  • Hastigheden i brugerfladen
  •  Spøjs placering af tænd/sluk tasten
  • Videokamera dårlig til at fokusere

 

Test af Alcatel Idol 4 – specifikationer og funktioner

  • Mål: 147 x 72,5 x 7,1 mm
  • Vægt: 135 gram
  • System: Android 6.0
  • Processor: Snapdragon 617
  • Skærm: 5,2 tommer, 1920 x 1080
  • RAM: 2 GB
  • Indbygget hukommelse: 16 GB, plads til hukommelseskort op til 256 GB
  • Batteri: 2.610 mAh (quick charge, oplad 60 procent på 30 minutter)
  • Datahastighed: 150 Mbit/s (4G)
  • Kamera: 13 megapixel, fotolys, autofokus, Aperture F/2.0
  • Frontkamera: 8 megapixel
  • Video: Fuld HD
  • Tilslutninger: USB 2.0, Bluetooth 4.2, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n
  • GPS: Ja
  • FM-radio: Ja
  • NFC: Ja

Se også: Test af Alcatel Idol 4