Tips til mobiler med store skærme
Det er ikke nok med en store skærme for at lave rigtige phablets. Mobilen skal også have apps, der drager nytte af de store skærme – og et design, der passer til de udvendige mål.
Samsung Galaxy Note 4 har virkelig ekstra af alt, når det gælder finesser. Selvom man ikke bruger pulsmåler, IR-sender eller UV-sensor hver dag, er det let at finde en favorit. Den trykfølsomme pen gør det muligt at tegne, skrive og styre mobilens apps med stor præcision.
Samsung har gjort systemet skarpere med håndtering af udklip, flydende tastatur, håndskriftstolkning, delte vinduer og mange andre funktioner, hvor skærm og pen kommer i brug.
Da vi testede, ventede vi stadig på en opdatering til Android 5.0, men Note 4 førertrods det an i phablet-kategorien med en suveræn skærm og mange unikke finesser.
En distinkt fordel ved mobiler med skærme på 4-5 tommer i forhold til phablets er muligheden for at taste et nummer, skrive tekst og navigere i menuer med kun én hånd. Visse Android-mobiler – for eksempel de testede telefoner fra Samsung og LG – har specielle indstillinger, du kan aktivere for lettere at nå det hele. Men hvordan fungerer det på mobiler med ”rent” styresystem?
iOS
Fra og med version 8 er der en håndfuld phablet-finesser i iOS. Du kan ”dobbeltklikke” på hjemknappen for lettere at nå skærmens øvre kant og bruge flere funktioner i horisontal position.
Den største nyhed er dog muligheden for at installere eget tastatur. Du finder alternative tastaturer i App Store, men for at kunne skifte layout, skal tastaturet aktiveres i mobilens indstillinger. Installer først selve appen – for eksempel Swiftkey eller Minuum Keyboard. Gå til Indstillinger > Generelt > Tastatur > Tastatur > ”Tilføj nyt tastatur”. Når det nye tastatur er aktiveret, kan du skifte ved at trykke på globussen ved space-tasten.
Læs vores store sammenlignende test af phablets.
Android
På Android har der længe været mulighed for at skifte tastatur, og udbuddet blandt appene på Google Play er stort. Swiftkey og Fleksy Keyboard er blot to alternativer, hvis du vil have et smallere tastatur.
På Android er der også mulighed for at skræddersy startskærmen og telefonitastaturet – for eksempel med Apex Launcher og Exdialer. Så kan du tilpasse antallet af ikoner og værktøjsfeltets placering på startskærmen eller lægge genveje, der gør det lettere at ringe til dine favoritkontakter.
Apps, der gør sig godt på iPhone 6 Plus
- Netflix – Videotjenesterne vinder virkelig ved at være på større skærm – og selvfølgelig også de gratis som Youtube. Pris: Fra 79 kroner per måned
- Garageband – Apples egen musikapp. Komponer, rediger og lyt til musik direkte i mobilen.
- Google Maps – trods fede 3D-funktioner i Kort, vælger mange det klassiske Google Maps til bedre søgning og navigering. Pris: Gratis
- Kindle: iPhone 6 Plus har næsten lige så stor skærm som Amazons læsepads. Med appen får du hele biblioteket i mobilen. Pris: Fra 0 kroner per bog.
Apps der gør sig godt på stor Android
- Google Drive – Håndterer din skylagring og viser de fleste typer dokumenter. Suppler med Dokument og Regneark-appene.
- VLC-Player – Stadig ”beta”, men en meget kompetent videoafspiller. Fungerer også med hukommelseskort og USB on the go. Pris: Gratis
- Apex Launcher – Alternativ til startskærmen, der gør det let at organisere widgets og genveje over hele skærmen. Pris: 23 kroner.
- Greader Pro – Samler alle nyheder på ét sted via RSS eller skytjenesten Feedly. Gode funktioner til at læse offline eller dele interessante artikler. Pris: 35 kroner.
Netflix, Kindle og Google Maps er naturligvis også lige som gode på store Android-mobiler som på iPhone.