iPad Air test og pris: Imponerende flot

iPad Air test og pris: iPad Air er tyndere og lettere end forgængeren, men holder alligevel et højt niveau på alle leder og kanter.

iPad Air test og pris: Imponerende flot

Lige som det var tilfældet med iPhone 5s, så er der heller ikke tale om en sindsoprivende omvæltning, det iPad Air disker op med.

Selvom det er virkelig tiltrængt og dejligt, at den har tabt sig 200 gram i forhold til iPad 4 og også et blevet et par millimeter tyndere, så er det jo ingen revolution – uanset hvordan man vender og drejer den.

Nogle test-kolleger, ingen nævnt ingen glemt, hiver de helt store ord frem som, at iPad Air er langt mere velegnet til at se film og billeder på end for eksempel Galaxy Note 10 eller Sony Xperia Z Tablet på grund af skærmen. Det nævnes også, at den er vanvittigt meget hurtigere end alle andre tablets på markedet.

Det er store ord – og ikke velvalgte ord. Når det er sagt, så er den bestemt glimrende, ja måske ligefrem den bedste tablet på markedet, men lige frem vanvittigt meget hurtigere og langt bedre til at se film og billeder på, det kan man vist kun sige, hvis ens hjerte er æble-formet.

Men det vender vi tilbage til. Først lige et par billeder af kassen og det der ligger i den. Der følger oplader og USB-kabel med, samt en lille nål til at tage SIM-holderen ud, hvis man køber versionen med plads til SIM-kort.

ipad-air-unboxing_2 ipad-air-unboxing

Navnet Air indikerer naturligvis, at den er blevet lettere. Og ikke bare lettere, men faktisk meget lettere. 467 gram for en tablet i denne størrelse og med så kraftig en processor er flot gået.

Men det var også på tide, opdager man, når man får den i hænderne. Man har jo vænnet sig til at leve med vægten på 662 gram, selvom man da har ærgret sig lidt over vægten, når man sad og læste, så film og svarede på mails på den i sofaen. Også når den kommer i tasken, kan man mærke vægten med iPad 4.

Den har selvfølgelig lidt større mål, iPad Air, men det er næsten som at sidde med iPad mini i hænderne.

Når man så først sidder med iPad Air i sofaen, ja så forstår man ikke, at man har kunnet leve med den vægt. iPad Air er så meget mere behagelig at sidde med i sofaen og at den også er blevet tyndere gør den endnu lettere at håndtere sammen med en kop kaffe og den tynger selvfølgelig heller ikke så meget i tasken.

Den føles virkelig velbygget, trods tykkelsen på kun 7,5 millimeter.

ipad-air-ios-7 ipad-air-design-7 ipad-air-design-6 ipad-air-design5 ipad-air-design

 

Den nye formfaktor betyder så også, at meget af det tilbehør, du har købt til din nuværende iPad, ikke kan bruges. I hvert fald ikke covers, tastaturer og den slags, så her skal du ud og bruge flere penge på den slags.

Nyt nummer af Mobil til tablets – hent det nu, mens det er gratis!

Læs alt om iPad Air!

Mere nyt om temaet

Næste interessante artikel i sagen. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 29/10/2013 havde vi dette at sige med nyheden; Telenor klar til at sælge iPad Air og iPad Mini retinaKlik her for at gå til artiklen.. De seneste nyhedsartikler om temaet “Tablet” finder du her..