Jabra Revo Wireless test og pris – fed trådløs lyd med app

Jabra er blandt verdens største headset-producenter og Jabra Revo Wireless giver trådløs rigtig god lyd - specielt med app.

Jabra Revo Wireless test og pris – fed trådløs lyd med app

Det er af typen on ear – læsere på mobil.nu, der for eksempel har læst test af to andre headsets fra Creative og Sol Republic, vil vide, at jeg ikke har det godt med denne type headset. Ikke fordi der er noget galt med lyden nødvendigvis, men fordi de trykker på øret – specielt hvis man bærer briller som undertegnede.

Jeg har endnu til gode at prøve et on ear-headset, som jeg kan lytte til musik mere i mere end et nummer, uden at det begynder at trykke lidt for smerteligt.

Jabra laver desværre ikke om på det. Når jeg tester uden briller, så sidder de til gengæld godt og dejligt på ørerne – noget bedre og rarere end Sol Republic Tracks HD.

Selve hørebøfferne er lavet i kunstig læder og er dejligt bløde. Resten af headsettet er lavet i gummi, plastik og guldfarvet aluminium. Selv jackstikket er lavet i guldfarvet aluminium. Alt i alt et ganske velbygget headset.

Man kan lytte til musik over bluetooth eller kablet til afspilleren.

Læs test af Sol Republic Tracks HD og Creative Aurvana Live 2.