LG G2 test og pris: Svimlende god Android til pengene

LG G2 test og pris: LG virkelig fundet deres egen måde at gøre tingene på, når det kommer til smartphones med nytænkning og skarp pris.

LG G2 test og pris: Svimlende god Android til pengene

LG G2 – Design

Umiddelbart ligner LG G2 de fleste andre smartphones med stor skærm. Klassisk design i plastik og med knapper til tænd og sluk og volumen på siden. Næh hov, tasterne på siden er væk – eller rettere flyttet. LG har nemlig rykket tasterne om på bagsiden. Det kan lyde som en banal manøvre, men det er faktisk ganske radikalt gjort. Alle andre smartphones har taster på siderne, så man kan betjene dem med tommelfingeren.

Nu skal man til at betjene dem med pegefingeren. Hvorfor nu dette? Jo, det sker efter at LG har spurgt en hulens masse mennesker ad, om det fungerer bedre med volumen- og tænd/sluk-tasten bagpå. Svaret må have været, at det gør det for ellers havde LG nok ikke flyttet så vigtige taster.

Personligt er jeg ikke vild med flyttemanøvren, selvom ideen er god nok. Jeg synes, at tasterne bag på sidder for langt nede, så det bliver unaturligt og ikke så bekvemt at bruge pegefingeren til at betjene tasterne. For optimal betjening for mig skulle man have rykke tasterne en centimeter op og en anelse til højre.

Jeg synes stadig også, at betjening af tasterne på siden af telefonen ville have følt mere naturligt. Men LG tror på initiativet og har meldt ud, at de vil gøre det på kommende modeller også.

lg-g2-taster-på-bagside

LG forklarer, at det altså er bedre at have tasterne på bagsiden, nu hvor telefonerne er så store som de er i dag. Den tanke kan jeg godt følge, men jeg tror mere på tanken, hvis den bruges på de rigtig store telefoner som Sony Xperia Z Ultra og Samsung Glaaxy Mega, hvor det kan være mere naturligt med taster på bagsiden. På en telefon som G2 er det i hvert fald intet problem at bruge tasterne på siden.

Holder man den nederste volumentast ned, aktiveres kameraet og holder man den øverste nede aktivers QuickMemo. Det er fint, at man tænker multifunktionalitet i den slags taster. Det er dog kun, når telefonen er i standby, de kan bruges på den måde.

Telefonens afrundede design gør, at den ligger godt i hånden og glider let i lommen. Dog synes jeg, at den føles for glat og den glider faktisk ud af mine hænder oftere end for eksempel Xperia Z1. Det skyldes blandt andet også, at tasterne på siden er væk. Telefonen er lavet i plastik og føles altså ikke som en premium-smartphone. Men okay, til prisen kan vi heller ikke forvente aluminium.

lg-g2-design lg-g2-design_2 lg-g2-design3