Samsung Galaxy S5 test – Når en topmodel ikke når i mål

Samsung Galaxy S5 test: Der er bestemt ikke tale om nogen revolution, men der er alligevel gode grunde til at overveje et køb af den, når den rammer butikkerne den 11. april. Der er bestemt også grunde til at lade være.

Samsung Galaxy S5 test – Når en topmodel ikke når i mål

Apple og Samsung fører lige nu heftig skyttegravskrige med advokater i skudlinjen. Men også på produktfronten kæmper de en heftig kamp, ikke om overlevelse, men om at være størst og bedst til de, de nu engang gør.

iPhone kom i 2007 og satte nye standarder for, hvordan smartphones skulle bruges og opleves. Siden har konkurrenterne også taget sig sammen og iPhone er overhalet af stort set alle konkurrenter produktmæssigt.

Salgsmæssigt er iPhone dog stadig i en liga for sig. For blot 4-5 år siden, var det nok de færreste, der troede, at Samsung ville være Apples nærmeste konkurrent på smartphone-fronten, men nu er de faktisk verdens største smartphone-producent. Den foreløbige kulmination på Samsungs kunnen og ambitioner er Samsung Galaxy S5.

Samsung Galaxy S5 – Design og materialer

Samsung Galaxy S5 måler 142 x 72,5 x 8,1 millimeter og vejer 145 gram. Der er altså ikke tale om nogen super tynd smartphone, men jeg synes at forholdet mellem størrelse, tykkelse og vægt er rigtig godt. Telefonen ligger godt og behageligt i hånden. Man kan mene, hvad man vil om læderefterligningen på bagsiden af telefonen.

Nogen synes det er skrækkeligt, mens nogen synes det er rigtig fint. Jeg bryder mig ikke specielt godt om det, slet ikke når man ser, hvor flot andre kan lave telefoner.

Her tænker jeg selvfølgelig på den nye HTC One i metal, men også Nokia laver lækre mobiler i polykarbonat eller plast om man vil. Trods de mange små huller på bagsiden føles Galaxy S5 stadig ret glat i hånden og jeg er oprigtig taget bekymret for at tabe den ud af hånden.

galaxy-s5-design galaxy-s5-design-3 galaxy-s5-design-2 galaxy-s5-design-4

Heldigvis er den vandtæt ned til 1 meters dybde i 30 minutter. Det overgår ikke Sony Xperia Z2, der kan klare at være under 1 meter dybt vand i en time. Alligevel er det dejligt, at Samsung nu langt om længe gør deres topmodel vandtæt og ikke kun gør det med en Active-udgave.

Det betyder, at klappen for opladerstikket er sikret ekstra godt, og det betyder igen, at det er lidt bøvlet at åbne klappen. Det er trods alt noget man gør hver dag, så virker lidt irriterende.

Power-tasten sidder godt placeret på højre side, helt perfekt til min tommelfinger, men man kan også vække telefonen fra dvale ved at trykke på tasten under skærmen. Til gengæld sidder volumentasterne ikke optimalt placeret på den venstre side af telefonen – de sidder for højt oppe til, at de er lette at betjene med en hånd.

En ret massiv metallignende ramme, der faktisk er af plastik, går hele vejen rundt om telefonen. Bagsiden er som sagt dækket af et plastcover, man let kan tage af. Coveret i sig selv føles svagt i hånden og er let at bøje, når man tager det af telefonen, men når det sidder på telefonen virker det faktisk rigtig solidt.

Generelt virker telefonen velbygget, men at den koster 5.500 kroner oser den i hvert fald ikke af.

Temaet følges op

Emnet er stadig aktuelt. Steen Jørgensen fortsatte historien. 2/4/2014 fik historien nyt liv med en ny vinkling på emnet Her er telefonerne, Samsung og Apple kæmper for at stoppe salget af hos hinanden – Forstættelsen om temaet kan læses her. Og der er sket meget siden. Klik her for at læse seneste nyt om temaet..