Supertest: Headsets til musik og tale
Harmon Kardon BT
Mærket er måske mest kendt for de gennemsigtige computerhøjtalere ”Sound Stick” og som et logo, man finder på indbyggede højtalere i computere og biler. I 70’- og 80’erne var Harman Kardon synonymt med USA-producerede hi-fi-komponenter af høj kvalitet, og headsettet med navnet Classic har et design, der føles, som om det stammer fra denne tid.
At bygge et headset, der fungerer på hoveder af forskellig størrelse, er ikke nemt, og Harman Kardon har valgt en unik løsning. I stedet for at gå på kompromis eller indbygge justeringsmuligheder med stort omfang leveres hovedtelefonerne med to forskellige bøjler.
Det er ret enkelt at løsne hovedtelefonerne og skifte bøjlen og dermed slippe for hovedtelefoner, der klemmer eller er for store. Det meste på hovedtelefonerne, der ser ud til at være lavet i metal, er lavet i metal.
Kvalitetsfornemmelsen er høj – ikke mindst i forhold til led og hængsler – men ledningerne trækker karakteren ned. Ledningen, der går mellem højre og venstre hovedtelefon er blotlagt og ser virkelig tynd og øm ud mod den skarpe metalkant på bøjlen.
Ledningen mellem mobilen og hovedtelefonerne er lidt bedre og har en rigtig flot fjernkontrol med tre knapper. Svarknappen er kompatibel med Android, mens de øvrige funktioner kræver iOS.
Lydkvaliteten er høj, men samtidig spiller hovedtelefonerne meget lineært med en lille tendens til dæmpning af bassen. De fleste konkurrenter lægger mere tryk på bas og diskant, så Harman Kardon kræver en justering af equalizeren for at give samme lyd.
Grundlæggende er det naturligvis godt, at hovedtelefonerne gengiver lyden så naturtro, men det er vigtigt at beherske mobilens indstillinger for at få mest ud af Harman Kardon Classic.
For: Spændende retrodesign. Bekvemme.
Imod: Tynde led og ledninger. Svag bas og diskant med standardindstillinger.
Vægt: 198 gram
Pris: Fra cirka 1.900 kroner
Karakter:
Komme i gang: 4/5
Materiale og kvalitet:4/5
Funktioner:4/5
Lyd:4/5
Komfort:5/5
Total: 21/25