beoplay m5 pris funktioner

B&O Beoplay M5 – ny trådløs højtaler med indbygget Chromecast

B&O PLAY har nu lanceret den trådløse bluetooth højtaler Beoplay M5, der er større end de højtalere, vi har set på det seneste fra B&O.

B&O Play forklarer, at siden musikken blev trådløs, så ser de en tendens til, at folk ønsker større højtalere, der ikke bare skal gemmes væk ovre i hjørnet.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Anmeldelse af bluetooth højtalere

Bluetooth højtaler i uld

Beoplay M5 bygger på det formsprog, som også ligger til grund for Beoplay A6 og Beoplay A9. Bluetoth højtaleren er beklædt med uld, der nemt kan udskiftes med andre farver. På toppen af højttaleren sidder der en aluminiumsskive, der bruges til at justere lyden med eller sætte musikken i gang eller på pause.

Højtaleren har 360-graders lyd, som skulle give ensartet lydspredning, uanset hvor i rummet højttaleren befinder sig.

Se også: Anmeldelse af bedste streaming tjeneste

Bluetooth højtaler med Chromecast built-in

Beoplay M5 leveres med Chromecast indbygget, så man kan streame sange fra flere end 100 musikstreamingtjenester i ukomprimeret kvalitet (op til 96 KHz/24 bit), f.eks. gennem Spotify, Google Play Music og Deezer.

Chromecast built-in er musik direkte fra skyen, så du kan tilslutte mere end én enhed til dine højttalere ad gangen og fortsætte med at bruge din telefon, når du caster din musik. Besvar et telefonopkald, spil et spil, eller send en SMS, uden at lyde fra telefonen eller ringetoner afbryder musikken.

Med Beoplay M5 kan du oprette forbindelse til enhver Cast-kompatibel højttaler og skabe en multiroom-oplevelse med musik i alle hjemmets rum. Det gælder B&O PLAY højttalerne Beoplay A6 og Beoplay A9, som begge har Chromecast built-in. Beoplay M5 understøtter desuden Beolink Multiroom, Spotify Connect, QPlay 2.0 samt Bluetooth og Apple Airplay.

Se også: Test af B&O højtalere

Beoplay M5: Pris og tilgængelighed

Beoplay M5 lanceres i to farver, Natural og sort og  varianter i mere sæsonprægede farver følger senere på året. Beoplay M5 fås til en vejledende udsalgspris på 4.499 kroner og er klar til salg nu.

Se også: Nyheder om B&O