Google Home – en lille højtaler der aktiveres med stemmekommandoer
Google Home er en pendant til Amazon Echo og er altså en lille såkaldt Smart Hub. Der er tale om en lille højtaler, der kan aktiveres med stemmekommandoer og kan for eksempel bruges til at styre andre opkoblede ting med i hjemmet, til at svare på simple spørgsmål eller styre musik.
Den kan også bruges til en række Google-specifikke funktioner som Chromecast til video og musik.
Se også: Mobilabonnementer med musik
Styr Google Home med Assistant / stemme
Google Home fungerer ved hjælp af Assistant, som skulle have fået en større overhaling, så alt der har med stemmestyring og stemmekommandoer skulle fungerer godt.
Det er dog også muligt at styre Google Home via en app på mobilen eller ens tablet.
Se også: Pris og funktioner for Google Pixel
Understøtter flere producenter – Netflix på vej
Google Home kan kobles til forskellige enheder fra Nest, Samsung Smart Things, Phillips og IFTTT og Google fortæller, at de er på vej med flere partnerskaber for at udvide mulighederne med Google Home.
Blandt andet skulle Netflix snart være klar med massiv understøttelse af Google Home, så man skulle kunne styre stort set alt på Netflix via ens stemme. Så behøver man snart kun at række armen ud efter skålen med popcorn, når man ser tv-serier.
Se også: Chromecast Ultra
Pris og lancering for Google Home
Google Home kommer i flere forskellige farver, blandt andet lilla, hvid og kobber. Prisen lander på 129 dollars, så formentlig en pris på 899 eller 999 danske kroner.
Det er muligt at forudbestille den allerede i dag og den bliver sendt afsted den 4. november.
Se også: Nyheder om Google Home