3 oplevede pæn kundevækst i 1. kvartal 2017

3 kalder 2. halvår 2016 for hårdt og glæder sig derfor ekstra meget over, at de hentede 11.000 nye kunder i 1. kvartal 2017, men savner nogle bedre telefoner.

3 oplevede pæn kundevækst i 1. kvartal 2017

Teleselskabet 3 har fremlagt tal for seneste kvartal og det er pæne tal, selskabet kan vise frem, når det drejer sig om kundevækst. 3 udvidede nemlig antallet af kunder med 11.000 i løbet af årets første tre måneder og har i dag 1,212 millioner kunder.

3’s direktør, Morten Christiansen, forklarer, at andet halvår 2016 var hårdt og han understreger, at starten af 2017 var præget af hård konkurrence og få smartphone-nyheder på mobilmarkedet, så derfor er han glad for, at selskabet alligevel formåede at hente 11.000 nye mobilkunder.

Se også: Sammenlign mobilabonnementhos 3

3 oplever lav kundeafgang

”Efter et lidt hårdt andet halvår af 2016 er det herligt at konstatere, at udviklingen går den rigtige vej, og vi starter 2017 med at tage flere kunder ind end i de foregående kvartaler. Samtidig evner vi ikke mindst at holde på kunderne og oplever en meget lav kundeafgang”, forklarer altså Morten Christiansen. I de to foregående kvartaler hentede 3 samlet 11.000 nye kunder: I 4. kvartal 2016 blev det til 7.000 nye kunder og i 3. kvartal 2016 blev det til 4.000 nye kunder.

En af årsagerne til den meget lave kundeafgang forklarer Morten Christiansen med deres tiltag som abonnementstjek, hvor de løbende holder øje med kundernes mobilforbrug og anbefaler på baggrund af det mobilabonnementer, der passer bedre til kundens behov. Som nyt tilbyder 3 også, at man kan betale for abonnementer med MobilePay.

Se også: Fordele ved teleselskabet 3

1. kvartal 2017 var kun “acceptabel”

Trods de positive toner maner Morten Christiansen alligevel til besindighed og betegner fremgangen i kundebasen som “acceptabel”.

“Kvartalet har været præget af særdeles aggressiv markedsføring fra flere spillere på markedet, og vi har også savnet nyheder fra smartphone-producenterne, hvilket typisk er med til at sætte gang i markedet og salget,” siger Morten Christiansen.

Se også: Nyheder om 3