Dataforbruget eksploderer på Roskilde Festival – og primært på iPhone
Der er stadig ikke taget hul på det officielle musikprogram på Roskilde endnu og festivaldetalgerne kan åbenbart ikke nøjes med at slikke sol og drikke sig i hegnet – de skal også gøre det, mens de bruger løs af deres mobil. I hvert fald viser datatal fra Roskilde Festivals officielle partner, Teleselskabet 3, at der bliver brugt løs af mobildata på festivallen.
Datarekorder på Roskilde Festival 2018
I går mandag klokken 10 var der brugt 17,9 TB data, hvilket er 30 procent mere end tilsvarende tidspunkt på sidste år på Roskilde Festival. Søndag blev der brugt 8,2 TB data, hvilket er 64 procent mere sammenlignet med sidste år. Det slår også rekorden for sidste år, nemlig torsdag, hvor de angiveligt enten var mega kedeligt på festivallen eller også spillede et hovednavn som alle skulle live streame på deres foretrukne sociale medier.
Apropos rekorder: Mellem klokken 22:00 og 23:00 søndag aften blev der sendt og modtaget 567 GB data. Dette er indtil nu rekord for en time på dette års Roskilde Festival. Midnat søndag til mandag var der brugt mere end 16 GB data – i 2014 blev der sendt og modtaget 16 GB data i alt under hele Roskilde Festival. Dataforbruget er med andre ord eksploderet de seneste år på Roskilde Festival.
På Roskilde Festival 2017 brugte 3’s kunder 51,5 TB data i løbet af de cirka 7 dage, festivalen varede. Det var en stigning på 30 procent sammenlignet med festivalen sidste år og alt taler for, at vi kommer til at opleve mindst samme stigning i dataforbruget i år.
Se også: Find mobilabonnementer hos 3
De mest populære mobiltelefoner på 3’s netværk
Er du kunde hos 3 og er du på Roskilde Festival, så er der stor chance for, at du har en iPhone. Herunder kan du se de ti mest benyttede mobiltelefoner på og omkring festivalområdet – top 10 dækker over cirka 62 procent af alle mobiltelefoner på og omkring festivalområdet.
- iPhone 6S
- iPhone 7
- iPhone 6
- iPhone SE
- iPhone 5S
- iPhone 8
- iPhone X
- iPhone 7 Plus
- Samsung Galaxy S8
- iPhone 5
Der er omkring 1.000 forskellige mobiltelefonmodeller på netværket på og omkring festivalens område, ifølge 3.
Se også: Nyheder om teleselskabet 3