100 millioner kroner i spil: Nu kan du søge om tilskud til bedre bredbånd fra Bredbåndspuljen

Bredbåndspuljen er målrettet tyndt befolkede områder og nu er der åben for ansøgninger til at forbedre bredbåndet, hvor du bor - 100 millioner kroner i spil.

100 millioner kroner i spil: Nu kan du søge om tilskud til bedre bredbånd fra Bredbåndspuljen

Danmark skal have lynhurtig bredbånd i selv de fjerneste afkroge og tyndt befolkede områder – det er et klart mål, som Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med teleminister Lars Chr. Lilleholt (V) har sat sig for at opnå. Derfor har de oprettet det, der kaldes for bredbåndspuljen og i år er der 100 millioner kroner i puljen, som man kan søge om for at få bedre bredbåd, der hvor man bor.

”Med afsæt i teleforliget har regeringen afsat 100 millioner kroner til bredbåndspuljen i år. Samtidig har vi målrettet puljen mod tyndt befolkede områder og gjort det nemmere for små projekter at kvalificere sig til tilskud,” siger teleminister Lars Chr. Lilleholt, der vil opfordre alle interesserede – og ikke mindst dem, som bor på i tyndt befolkede områder – til at søge om tilskud til lokale bredbåndsprojekter.

Se også: Priser på hurtig bredbånd

 

200.000 adresser kan søge om tilskud fra bredbåndspuljen

Der er ca. 200.000 tilskudsberettigede adresser i 2018. I 2017 var der ca. 270.000 støtteberettigede adresser. Forskellen skyldes ikke kun fjernelsen af byzoneadresser i bykommuner, lyder det fra ministeriet, men også at flere adresser har fået bedre dækning.

Bredbåndspuljen blev introduceret af regeringen i 2016. Puljen er siden flere gange forhøjet for at sikre regeringens ambition om lynhurtigt bredbånd i hele landet inden udgangen af 2020.

Se også: Billig bredbånd

 

Tidsplan for ansøgning til bredbåndspuljen

13.-28. juni: Informationsmøder

Mandag den 25. juni: Ansøgningsrunden for 2018 igangsættes – du kan ansøge her.

Søndag den 1. juli: Bekendtgørelse om bredbåndspuljen 2018 træder i kraft

Fredag den 31. august: Sidste frist for, at borgere, kommuner m.v. kan gøre indsigelse mod oplysninger på kortet over tilskudsberettigede adresser

Onsdag den 3. oktober: Sidste frist for at annoncere projekter

Onsdag den 31. oktober: Ansøgningsfrist

Medio december: Udsendelse af tilsagn / afslag om tilskud

Se også: Nyheder om brebånd