Amerikanske selskaber må samarbejde med Huawei om 5G
Den amerikanske regering har planer om at tillade ingeniører fra amerikanske selskaber at deltage i diskussioner om 5G-standarder, hvor Huawei også er med.
Som det er nu, er det forbudt for amerikanske selskaber at handle med det kinesiske selskab. For et år siden satte det amerikanske Handelsministerium Huawei på deres Entity List. Siden har man som amerikansk selskab skulle have en særlig tilladelse for at kunne handle med dem. Der har dog været ret stor forvirring omkring restriktionerne.
Se også: Teleselskaber med bedste netværk
Amerikanske virksomheder skal have mere indflydelse på 5G
Det har ført til, at amerikanske teknologiselskaber har haft mere begrænset indflydelse ved møder, hvor der føres diskussioner om globale telekommunikationsstandarder såsom 5G.
Visse selskaber har forhindret sine ingeniører i at deltage i uformelle samtaler, hvis Huawei har deltaget, mens andre har forholdt sig tavse under formelle diskussioner.
Det har ført til bekymring for, om Huawei får mere at skulle have sagt, når det gælder udformningen af standarder. Noget der på sigt kan være en ulempe for USA.
Kilder har fortalt, at det amerikanske Handelsministerium er i gang med at udforme en ny lov, hvor amerikanske selskaber eksplicit får lov til at tale frit ved møder om standarder, møder hvor også Huawei deltager.
Det kræver dog, at andre myndigheder skal godkende forslaget, før det kan træde i kraft.
Se også: Find bedste pris på P30 Pro
Amerikansk angreb på Huawei
Det amerikanske handelsforbud mod Huawei er en del af et større angreb mod selskabet fra amerikansk side. Det har holdt det kinesiske selskab ude af det amerikanske marked, men de leverer til et antal mindre operatører, der er afhængige af Huaweis relativt billige udstyr.
Den amerikanske regering har godkendt en økonomisk pakke til de operatører for at blive af med Huaweis udstyr. Målet er at erstatte det med udstyr fra selskaber som Nokia og Ericsson. Samtidig må de som nævnt så ikke kan handle med amerikanske selskaber.
Som argument for indførelsen af restriktionerne hævder den amerikanske regering, at Huawei udgør en sikkerhedsrisiko. De har dog aldrig kunnet fremføre beviser for dette og Huawei har hårdnakket afvist alle anklager.
Se også: Nyheder om 5G