Belgiske teleselskaber udelukker Huawei fra 5G-udbygning
Orange og Proximus dropper Huawei-udstyr til fordel for udstyr fra Ericsson og Nokia, når det gælder udrulningen af 5G-netværk i Belgien.
Begge selskaber har tidligere benyttet Huawei-udstyr i deres 4G-netværk. I stedet bliver det nu udstyr fra Nokia, når de skal rulle 5G netværket ud samt forny 2G/3G/4G-netværkene.
Huawei ude i Belgien – Nokia og Ericsson får 5G-kontrakterne
Nokia skal mere specifikt stå bag et radio access network (RAN), samt et 5G-netværk til hvert af teleselskaberne. Ericsson skal udbygge kernerne af teleselskabernes 5G-netværk.
”Beslutningen om at samarbejde med Ericsson er et vigtigt skridt i udførelsen af vores netværksstrategi. Proximus har ambitioner om at bygge det bedste gigabit-netværk til Belgien, og fornyelsen af vores mobile netværksudstyr er et af hovedpunkterne i vores strategi for de kommende år” siger chefen for netværk hos Proximus, Geert Standaert.
Det tredje af de store teleselskaber i Belgien, Telenet, har dog endnu ikke besluttet sig for hvem, der skal levere udstyr til at bygge deres 5G-netværk.
Se også: Hvad er status for danske 5G-netværk?
Flere lande vælger Huawei fra
At Orange og Proximus har fravalgt Huaweis udstyr placerer dem på listen over de flere og flere operatører, der udelukker det kinesiske selskab fra udbygningen af 5G-netværk verden over.
I sidste måned var det britiske BT, det største teleselskab i Storbritannien, der valgte Nokia til at udbygge deres 5G-netværk som et led i at deres afstandtagen i forhold til Huawei. I Australien er Huawei blevet udelukket helt fra at levere 5G-udstyr til noget 5G-netværk i landet.
Canadas store teleselskaber har valgt andre leverandører, selvom der ikke er noget officielt forbud mod Huawei. Huawei har heller ikke fået foden indenfor i New Zealand, efter at Spark blev forhindret i at bruge Huaweis 5G-kit tilbage i november 2018.
Se også: Nyheder om 5G