Dansk undersøgelse: Mobilitet får ikke arbejde og privatliv til at gå op i højere enhed
Ericsson har undersøgt, hvordan danskerne har taget moderne teknologi til sig i arbejds øjemed og i det private.
Her kommer det frem, at 36 % af danskerne arbejder mere end et sted i løbet af en dag – det kan ud over kontoret også være i andre afdelinger, under transport, derhjemme osv.
Jo flere steder man arbejder fra, jo flere forskellige internetforbundne enheder bruger man, og jo større bliver behovet for at kunne tilgå cloud-baserede tjenester.
48 % af dem, som kun arbejder et sted i løbet af en dag, bruger mindst tre enheder. Hvis man arbejder tre forskellige steder på en dag, er det hele 56 %, der bruger mindst tre enheder.
Bruger ikke cloud-tjenester nok
Hvis man ser på brug af cloud-tjenester, er det kun 43 % af de, der arbejder et sted, som bruger tre cloud-tjenester, men dette tal stiger til 75 % blandt de, der arbejder mindst tre steder på en arbejdsdag.
Undersøgelsen konkluderer også, at danskerne er langt fremme med at synkronisere indhold på tværs af vores enheder (kontakter, apps, kalender og browser), men halter bagefter, når man betragter cloud storage og cloud-baserede samarbejdsplatforme. Kun 13 % af danskerne bruger samarbejdsplatforme i skyen.
På trods af dette tydelige billede af IKT (informations- og kommunikationsteknologi) som vigtig komponent i en fleksibel hverdag, er kun 23 % af danskerne enige i, at teknologi bidrager til at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv og 18 % er direkte uenige. På verdensplan er tallene hhv. 44% og 8 %.
Lars Tofft, administrerende direktør i Ericsson Danmark, hæfter sig ved, at der kun er ca. halvt så mange i Danmark som på verdensplan, der mener teknologi kan bidrage til at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv.
“Noget tyder på, at vi danskere glemmer, hvor stor en rolle IKT egentlig spiller i vores hverdag. Ericsson offentliggjorde i november det nye City Index, og der indtog København en flot 5. plads over verdens mest IKT-modne byer”, pointerer Lars Tofft.
“Men det er vigtigt, at vi fortsat har fokus på IKT-udviklingen og at vi ikke stiller os tilfredse med status quo, for så ender vi med at blive overhalet indenom”.
Arbejdspladsen betaler for mobilen
Undersøgelsen viser desuden, at 33 % af de privatansatte og 26 % af de offentligt ansatte har fået udleveret en mobiltelefon af arbejdsgiveren. Tilsvarende får 45 % af de privatansatte og 38 % af de offentligt ansatte mobilt bredbånd betalt af arbejdsgiveren.
Se prisguide: Få billig erhvervstelefoni
Vi danskere er mere tilfredse med internetforbindelsen derhjemme i forhold til arbejdspladsen. Når det gælder datatungt arbejde, er kun 11 % tilfredse med
internetforbindelsen på jobbet, hvorimod 29 % er tilfredse med forbindelsen derhjemme.
Endelig peger undersøgelsen på, at grænserne mellem job og fritid generelt udviskes.
Således har 62 % af de 30-65-årige sendt private SMS’er på jobbet, 26 % besøger sociale medier og endelig har 15% handlet online, imens man stadig var på arbejde.
Efterfølgende om temaet
Siden vi publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. Allerede d. 22/10/2014 gik redaktionen videre med nyheden om D-Links nye overvågningskamera til dårlige forhold – Artiklen kan læses her. Redaktionen har stadig interesse for temaet. Klik her for at læse aktuelle nyheder..