Global mobildatatrafik runder 67.000.000.000 GB om måneden
Den samlede globale mobildatatrafik – eksklusiv trafik genereret af fast trådløs adgang (FWA) – nåede op på omkring 67 exabyte pr. måned ved udgangen af 2021, lyder det i Ericsson Mobility Report for 2022. Den forventes at vokse med en faktor på omkring 4,2 og vil nå op på 282 exabyte pr. måned i 2027.
De fleste kender gigabyte bedre end exabyte og 67 exabyte svarer til 67 milliarder gigabyte, mens 282 exabyte så svarer til 282 milliarder gigabyte.
Se også: Telefoner med 5G
Globalt gennemsnit på 12 GB per bruger
Det globale gennemsnitlige månedlige forbrug per smartphone var 12 GB ved udgangen af 2021 og den forventes at nå op på 40 GB ved udgangen af 2027.
Nye tjenester forventes at drive datavækst og Ericsson spår, at det gennemsnitlige månedlige mobildataforbrug per smartphone rammer 52 GB i 2027 i USA.
Se også: Mobilabonnementer med 5G
Store regionale forskelle
Der er store forskelle på dataforbruget fra region til region. For eksempel ligger det gennemsnitlige dataforbrug i Afrika på 3 GB per smartphon. Det skyldes, at videotjenester ikke er så udbredte på de kanter endnu.
På nuværende tidspunkt skønnes videotrafikken at udgøre 69 procent af al mobildatatrafik, en andel, der forventes at stige til 79 procent i 2027.
Se også: Hvordan fungerer 5G-teknologien?
5G’s andel af mobildata trafik vokser
Fortsat stor udbredelse af smartphones og videobrug driver den mobile datatrafik op, og 5G tegner sig for cirka 10 procent af den samlede mængde i 2021.
Ubegrænset data i mobilabonnementer og forbedrede 5G-netværk med større kapacitet tiltrækker i stigende grad nye 5G-abonnenter.
Væksten i trafikken frem til 2027 omfatter en antagelse om, at der kommer flere og flere tjenester af XR-typen (udvidet virkelighed), herunder AR (augmented reality), VR (virtual reality) og blandet virkelighed (MR). Dette skyldes højere videoopløsninger, øget uplink-trafik, og flere data fra enheder, der aflastes til cloud-computerressourcer.
Operatørernes planer for, hvordan de kan tjene penge på 5G vil også medføre et utal af tjenester, der er afhængige af eMBB (extended Mobile Broadband), hvilket yderligere vil stimulere væksten i datatrafikken, lyder det i Ericsson Mobility Report 2022.
Se også: Nyheder om 5G