Kinas 5G-netværk har over 600.000 basestationer
Kina drøner derudaf med hensyn til konstruktionen af 5G-netværket i landet. Der er nu over 600.000 5G-basestationer i landet, fortæller Ministeriet for Industri- og Informationsteknologi (MIIT).
Også hos befolkningen går implementeringen hurtigt og antallet af opkoblede enheder er oppe på over 150 millioner, ifølge data fra ministeriet.
Se også: 5G status i Danmark
Stadig i startfasen af 5G
”I de næste tre år kommer Kina til at være i introduktionsfasen af 5G-uvikling, så det er nødvendigt at foretage proaktive beslutninger i konstruktionen,” udtaler en MIIT-embedsmand, Wen Ku.
COVID-19 har sat ekstra fart i implementeringen af digitale applikationer, blandt andet udviklingen af 5G. Det gælder både de digitale produkter, tjenesterne og løsningerne. Der er ganske enkelt behov for bedre digitale online-muligheder, noget som 5G kan tilbyde.
I takt med at antallet af 5G-brugere stiger, vil innovative tjenester relateret til 5G vokse kraftigt, mener Liu Duo, der er leder ved China Academy of Information and Communications Technology.
Se også: Nyheder om 5G