Nokia skal sikre Telenor godt 4G-netværk

Nokia Networks bliver ved med at have ansvaret for hurtig og godt dækkende mobilt netværk - flere dækningsforbedringer og teknologinyheder er på vej i 2015, lyder det.

Nokia skal sikre Telenor godt 4G-netværk

Telenor og Telia dannede i 2012 det fælles infrastrukturselskab TT-Netværket, der skulle sammenlægge de to teleselskabers mobilnetværk til ét fælles netværk. TT-Netværket valgte i 2012 Nokia Networks som leverandør af det netværksudstyr, som sidder i masterne og giver signal og dækning – og det skal de fortsætte med.

“Jeg er tilfreds med, at aftalen med Nokia Networks faldt på plads. Et fortsat samarbejde betyder, at vi undgår forstyrrelser i nettet og oplæring af vores teknikere i nyt udstyr. Nu kan vi i stedet fastholde stabiliteten i netværket”, siger Telenors netværksdirektør Kim Krogh Andersen.

 

Udbygning af netværket fortsætter

Verdens første sammenlægning af to mobilnetværk til ét med tre radioteknologier (2G, 3G og 4G) er sket på Nokia Networks’ teknologi til netværksdeling. Område for område har Telenors kunder eksempelvis i gennemsnit fået 60 procent flere 3G-sendere og et dermed langt mere fintmasket mobilnetværk, forklarer Telenor.

Netværkssammenlægningen blev afsluttet i december 2014 og siden er der kommet cirka 400 nye 4G-sendere til skulle have givet hurtigt mobilt bredbånd i en lang række mindre byer samt på øer som Fanø, Bornholm, Langeland og Samsø.

Opgraderingerne fortsætter i 2015 med blandt andet yderligere 600 nye 4G-sendere fordelt over hele landet foruden blandt andet Voice over LTE (VoLTE), der gør det muligt at føre mobilsamtaler på 4G-nettet.

Hverken Telenor eller Nokia Nerworks oplyser de financielle omstændigheder i aftalen.

 

Se også:

Alle mobilselskaber med Telenor netværk

Alle mobilselskaber med Telia netværk