Mobilt bredbånd må være ekstremt billigt for at være attraktivt

Oister introducerer mobilt bredbånd til meget lave priser, men mobilt bredbånd må i dag være næsten gratis for at være attraktivt. Rigtig mange danskere kan bruge mobilen som modem til tablets og laptops og dermed spare udgiften på et mobilt bredbånds-abonnement.

Mobilt bredbånd må være ekstremt billigt for at være attraktivt

Teleselskabernes udbygning af 4G har taget kraftig fart og siden alle nye mobiltelefoner understøtter 4G, så er der reelt ikke mange gode grunde til at betale for mobilt bredbånd – Med 4G dækning og en nyere smartphone har du nemlig hurtig og mobilt bredbånd lige for hånden.

En 4G mobil = mobiltelefoni + mobilt bredbånd i ét

Med en 4G mobil og et 4G baseret mobilabonnement med 8 GB data eller mere kan de fleste danskere spare udgiften til mobilt bredbånd. Der er ingen grund til at betale for et mobilabonnement + et mobilt bredbånds abonnement, når mobilen snildt kan bruges som modem til laptops og tablets.

Brug din 4G mobil som internetmodem

Med en 4G mobil i hånden kan du hurtigt komme på nettet med tablet og laptop. Man går ganske enkelt ind i mobilens indstillinger og aktiverer Hot Spot og i løbet af få sekunder kan din tablet eller pc komme på nettet via mobilen, som nu fungerer som en trådløs router. 3G kan også gøre det, men med 4G bliver herligheden og oplevelsen af især streaming-tjenester betydelig større.

Se også: Tilbud på abonnementer med meget data

 

Mobilabonnement med meget data

Alt efter ens behov kan man komme relativt langt med et mobilabonnement med 8 GB data inkluderet hver måned. Du skal nok holde dig fra at streame tv-serier og film, men ellers er du dækket rigtig godt ind i forhold almindelig internetsurf, Facebook, e-mails og andet – også hvis du bruger din mobil som trådløst Wi-Fi hotspot til din computer eller tablet.

Vil du gerne streame tv-serier og film via dit mobilabonnement, så skal du have mere data. Du skal minimum have 15 GB data hver måned, hvis du streamer engang i mellem. Streamer du ofte tv-serier og film, så bør du gå efter et abonnement med 30 GB og streamer du meget ofte, skal du gå efter et mobilabonnement med 100 GB. Du kan sammenligne priser på mobilabonnementer med meget data i vores prisguide.

Dataabonnement med trådløs router

Har du et stort forbrug af data og er I en familie der har behov for en fast forbindelse, der altid er i huset og som ikke forsvinder, fordi mor eller far skal ned og handle, så kan man gå efter andre løsninger. For eksempel dataabonnementer, hvor SIM-kortet sidder i en trådløs router derhjemme, som alle så kan tilgå altid.

Det tilbyder mange operatører i dag, blandt andet TDC, Telia, Telenor og 3. Og nu er Oister så også kommet på banen med mobilt bredbånd til hjemmet og vanen tro er det prisen, de slår sig op på. Oisters nye tilbud på bredbånd til hjemmet kommer i tre pakker:

  • Small med 25GB data inkluderet til 119 kr/md.
  • Medium med 50GB data til 169 kr/md.
  • Large med 120GB data 199 kr/md.

Du kan se mere til Oisters bredbåndsabonnementer her.

 

Mobilt bredbånds-abonnement eller mobilabonnement?

Har man brug for et mobilt bredbåndsabonnement til hjemmet eller kan man nøjes med et mobilabonnement med en tilstrækkelig data-mængde? Det kommer meget an på husstandens sammensætning og familiemedlemmernes behov.

Er man single eller et par bør man klart overveje om ikke man kan spare abonnements-afgiften på mobilt bredbånd og nøjes med hvert sit mobilabonnement med tilstrækkelig data-mængde.

Er man en familie som har behov for, at der altid er internetadgang i hjemmet, så kan et mobilt bredbånds-abonnement fra Oister for mange være bedre og billigere end en traditionel ADSL forbindelse.

Flere nyheder om Oister

Historien fik nyt liv. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. 16/6/2015 gik vi et spadestik dybere og bragte sagen Mobilabonnement med fri tale – Tjek artiklen her. Tjek også seneste nyt om emnet her..