Rigtig billige 5G-telefoner tidligt i 2021 – fra 1.500 kroner
Tidligt næste år lancerer Qualcomm Snapdragon 400-serien med 5G. Selskabet arbejder nemlig for, at alle skal have mulighed for at hoppe med på 5G-nettet så hurtigt som muligt. I dag har de 5G-tilgængelighed i Snapdragon 800, 700 og 600-serierne, og nu har de altså meddelt, at Snapdragon 400-serien til de billigste mobiler også skal få 5G-muligheder i 2021.
På den måde får alle mulighed for at hoppe med på 5G-toget.
Se også: Guide til billige 5G telefoner
5G i telefoner til under 2.000 kroner
Qualcomm har ikke givet os mere information om den kommende platform – vi har ikke engang fået at vide, hvad den kommer til at hedde, men chippene kommer til at sidde i de billigste mobiler med priser omkring 1.500-2.000 kroner.
Der kan altså allerede i begyndelsen af næste år dukke superbillige telefoner op, der alligevel har 5G-muligheder. Både Motorola, OPPO og Xiaomi har allerede meddelt, at de har planer om at lancere den slags modeller med Snapdragon 400-chips, og det fra begyndelsen af 2021.
Se også: Begynderguide til 5G
Godt at vide de helt billige 5G-telefoner kommer hurtigt
Selvom vi ikke har så mange detaljer på nuværende tidspunkt, er det ret stort bare det at vide, at vi kan forvente os så billige 5G-telefoner.
Over 80 operatører verden over har rullet 5G-net ud, men lige nu er prisen en kæp i hjulet for mange. De fleste telefoner med 5G-mulighed koster fra 4.-5.000 kroner. Den hurdle bliver i den grad fjernet, når Qualcomm på den måde kommer med lavpris-modems med 5G. Der findes masser af supergode billige telefoner på markedet, og 5G vil kun gøre dem bedre.
At Motorola er med på banen, kan betyde, at telefonerne også finder til markeder i vest, men ellers er Qualcomms fokus med 5G-chippene til de billigere telefoner på udviklingsmarkeder som Indien. Selv mener selskabet, at deres nye chipset kommer 3,5 milliarder mobilbrugere til gode.
Se også: De billigste mobilabonnementer med 5G
1 milliard 5G-abonnementer i 2023
Det kan de meget vel have ret i, for med en 5G-chip til de billigere telefoner er de med til at sikre, at der er et ordentligt udvalg af telefoner i den billigere ende, når 5G-nettet går i luften i de områder.
Qualcomm mener, at en milliard kunder vil have 5G-abonnement i 2023, og at det tal vil stige til 2,8 milliarder i 2025. Det vil dog nok primært være virksomheder med IoT-Simkort, der står for størstedelen af det tal.
I dag kan man få ret billige 5G-telefoner i Danmark fra cirka 2.600 kroner. Det er Motorola Moto G 5G Plus, der er nede i den pris.
Se også: Nyheder om 5G