Vilde tal: Globalt mobilforbrug eksploderer lige nu
Nye opdateringer til Ericssons seneste Mobility Report viser, at der i 2. kvartal i år kom 80 millioner nye mobilabonnementer, hvilket svarer til en årlig stigning på cirka 6,8 procent.
Verdens samlede antal mobilabonnementer nåede således op på 6,8 milliarder. De tre lande med den hurtigste vækst i 2. kvartal var Kina, Rusland og Indien. 12 millioner kom fra Kina og 5 millioner fra både Rusland og Indien.
Eftersom mange abonnenter har mere end et abonnement, estimerer man, at der findes 4,6 milliarder mobilabonnenter på verdensplan.
Det mobile bredbånd fortsætter med at vokse og nå ud til stadig flere mennesker verden over. Antal abonnementer på mobilt bredbånd steg med 140 millioner i 2. kvartal, hvilket svarer til en årlig stigning på cirka 36 procent. Det samlede antal abonnementer på mobilt bredbånd lyder nu på 2,4 milliarder.
Illustration: Ericsson
Illustration: Ericsson
Der blev i 2. kvartal solgt cirka 300 millioner smartphones på verdensplan. Dermed repræsenterer smartphones mere end 65 procent af det samlede antal mobiltelefoner solgt i 2. kvartal. Dette tal var 55 procent for samme kvartal sidste år.
Endelig viser de helt nye opdateringer til Ericssons årlige Mobility Report fra 3. juni, at verdens samlede datatrafik steg med 60 procent fra 2. kvartal 2013 til samme kvartal i år. Fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal 2014 voksede datatrafikken med 10 procent.
Illustration: Ericsson
Redaktionen har mere til historien
Siden vi publicerede denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Steen Jørgensen gik videre med historien. 6/3/2014 fulgte vi op med en artikel der omhandler HP Slate 10 HD test og pris – tablet med 6 GB gratis data inkluderet – Klik her for artiklen.. Få også seneste nyt i sagen ved at trykke her..