Opgradering af Wi-Fi Hotspot i iOS 13

Med iOS 13 kan man få en bedre oplevelse, når man bruger sin iPhone som wifi hotspot - der kommer nemlig et par lavpraktiske forbedringer.

Opgradering af Wi-Fi Hotspot i iOS 13

Det må nok siges at være standard på de fleste smartphones, at man kan skabe et Wi-Fi hotspot. Man slår det til, kobler sig op og bum, færdig. Med iOS 13 ser det dog ud til, at Apple vil gøre det smartere at bruge.

 

Smartere wifi hotspot på iPhone med iOS 13

På Apples hjemmeside kan man læse, at den opgraderede Wi-Fi Hotspot-funktion i iOS 13 gør det muligt for enheder automatisk at koble sig til din telefon, hvis der ikke er internetforbindelse i nærheden. Det står simpelthen som en valgmulighed, man kan slå til.

Man må gå ud fra, at det er et krav, at de to enheder tidligere har været koblet sammen, og at der skal ske en eller anden form for godkendelse, ellers kunne jo hvem som helst bare hoppe ind på dit net og surfe løs.

Se også: Find bedste tilbud på iPhone

 

Forbundet i inaktiv tilstand

Apple har desuden annonceret en vedvarende person hotspot-funktion. I beskrivelsen af den står der: ”Forbliv forbundet til dit personlige iPhone-hotspot i nærheden, når din enhed er inaktiv, så du får indkommende beskeder og notifikationer.”

Dette er med i den række ændringer, Apple foretager af iOS for at gøre systemet ”smartere”. En anden af de ”smartere” ændringer handler om opladningen af batteriet, hvor man med den nye version skal kunne holde batteriet sundt længere.

Se også: Nyheder om iOS 13