E3: Star Wars Jedi: Fallen Order, Fifa 20 og Madden 20 til PS4

På den store spilmesse er spil som E3: Star Wars Jedi: Fallen Order, Fifa 20 og Madden 20 blevet præsenteret til PlayStation 4.

E3: Star Wars Jedi: Fallen Order, Fifa 20 og Madden 20 til PS4

For spilfantaster er årets begivenhed i gang, nemlig årets E3-konference. Er man desuden vild med PS4, er der masser af glæde sig over. Der bliver nemlig præsenteret den ene kommende PS4-titel efter den anden, fra udviklere som EZ, Ubisoft, Bethesda og flere andre.

Sony selv har fokus på den allerede hypede præsentation af den kommende PS5-konsol, så på PS4-siden er det tredjepartsudviklerne, man skal kigge på i år. Her kan vi præsentere de første lovende PS4-titler, der er indtil videre blevet præsenteret på E3.

 

Star Wars Jedi: Fallen Order

Star Wars Jedi: Fallen Order var det spil, der åbnede E3 i EA Play-konferencen. Der blev budt på 15 minutters gameplay-smagsprøve, alt sammen live streamet og muligt at finde på nettet, hvis man missede det live.

Det kan bedst beskrives som et mix af spil, vi genkender, som Uncharted-serien og Dark Souls-spil, men alt sammen med en fornemmelse og udseende, der fører tankerne til Star Wars-universet. Man kan slås med lyssværd, tage del i den legendariske Star Wars-force, udradere Stormtroopers og udforsker gakkede alien-planeter. Spillet kommer til PS4 (samt PC og Xbox One) 15. november.

Se også: Find bedste mobiltelefon til spil

 

FIFA 20

Så bliver det også fodboldtid igen. Som det ser ud, har EA en stor opdatering af sit populære fodboldspil på vej. Ikke mindst den nye Volta Football-mode ser ud til at bringe noget nyt til spillet. Måske husker i FIFA Street, hvor man kunne spille indendørs og noget uortodokst, for eksempel uden målmand og andre sjove opstillinger.

Det bliver også muligt at skabe din helt egen avatar af det køn, man vælger, som man derefter kan spille med online eller i egen campaign-mode.

Se også: Find priser på PS4

 

Madden 20

Fodbold igen, men denne gang af den type de spiller på den anden side af andedammen. EA byder os på forbedret grafik og holdoversigter, og der kommer en ny Face of the Franchise-mode, hvor man kan skabe sin spiller og gå gennem hele NFL-udtagelsen.

Der kommer en lukket beta allerede 15. juni, og den indeholder nye funktioner som strategiplaner, der opdateres hen over sæsonen, Ultimate Missions hvor man kan få så meget ud af sit Ultimate Team som muligt, samt X-Factor og Superstar, der gør det muligt at give top-spillerne lidt nye finesser, personlighed og særlige færdigheder.

Se også: Nyheder om PS4 spil