Få fede apps gratis til iPhone og iPad

Der findes rigtig mange fede applikationer til Apples telefoner og tablets. Selv om de i reglen ikke koster alverden, så er det dog muligt at få fingre i rigtig mange apps helt gratis.

Få fede apps gratis til iPhone og iPad

Lige nu ligger der cirka 800 applikationer i iTunes på min computer. De er til min iPhone, men der er slet ikke plads til så mange apps. Derfor ligger de og hygger sig på min computer, indtil jeg har brug for dem.

Applikationerne spænder over alt fra spil til kogebøger og rejseguides til alverdens storbyer. Men selv om der er apps for adskillige tusind kroner, så har jeg højst betalt for 10 af de 800 apps. Og det er faktisk noget, alle kan gøre.

Dejlige, gratis apps
Det sker jævnligt, at apps i iTunes bliver gratis i korte perioder. Det sker i forbindelse med lancereringer af nye programmer, for at skabe opmærksomhed og så videre.

Jeg kan ikke selv holde øje med alle apps på iTunes, men heldigvis har folkene bag hjemmesiden freeappalert.com styr på, hvad der er gratis.

Hver eftermiddag omkring klokken 18-19, bliver siden opdateret med en frisk liste over apps, der er gratis den dag.

Nogle apps er virkelig kun gratis en dags tid, mens andre ligger i en lidt længere periode, og hvis man misser en dag, kan man altid gå ind på hjemmesiden og tjekke, hvad der var gratis i går eller dagen før.
Det er let at gå til, og siden linker direkte til iTunes, så du skal sådan set bare vælge mellem lækkerierne.

freeapalert3

Pas på misbrugsfælden!
Der er dog én stor fare ved at klikke sig ind på hjemmesiden. App afhængighed. Jeg er f.eks. hårdt ramt.

For eksempel har jeg været i udlandet et par gange i løbet af det sidste års tid, men på ingen måde så meget, at det retfærdiggør de cirka 144 rejseguider, jeg har til min rådighed. Storbyer som New Your, Paris, Londond og Berlin er endda repræsenteret flere gange i form af Lonly Planet, Tripwolf, mTrip og Vagabond rejseguider. Derudover har jeg adskillige (120) spil og diverse andre (livsnødvendige) apps.

Det skyldes, at jeg nu nærmest tvangsmæssigt går ind og tjekker siden hver dag, for selv om jeg ved den søde grød har rigeligt med apps, så ved man aldrig, hvornår den næste omgang must-have lækkerier bliver gratis.
Start din app samling lige her – www.freeappalert.com