Dansk teenager skal til VM i Fortnite – kan vinde op mod 20 millioner kroner
18-årige Jonas Colkær fra den lille vestjyske by Tarm er blandt de allerbedste til at spille Fortnite i hele verden og derfor skal han nu en tur til New York for at deltage i VM i Fortnite.
Dansker kan vinde 20 millioner i VM i Fortnite
Udover at kæmpe om æren og respekten blandt millioner af andre Fortnite-gamere verden over, så er det også store præmier på spil. Ind til nu har selve kvalifikationen til VM i Fortnite sikret Jonas Colkær en halv million kroner og der er endnu flere penge på spil, når VM i Fortnite løber af stablen i New York den 26-28. juli. Går han hele vejen kan man vinde hele 20 millioner kroner.
Jonas Colkær er kvalificeret til spille både som solo-spiller og som duo-spiller, hvilket beskrives som enestående.
Over for tv2.dk fortæller Jonas Colkær, at han begyndte at spille Fortnite for 1 år siden og at han spiller spillet 6 timer om dagen. Med de store pengepræmier på spil er det ikke bare for sjov, at Jonas Colkær spiller og i dag lever han faktisk af at spille Fortnite.
Se også: Bedste telefoner til gaming
Fortnite er kæmpe spilsucces
Fortnite er spil, hvor man skal samarbejde i forsøget på at overleve en katastrofe, hvor en pludselig verdensomspændende storm forårsager, at 98 % af verdens befolkning forsvinder og zombie-lignende væsner rejser sig for at angribe resten.
Spillet er udviklet af Epic Games og People Can Fly og blev udgivet den 25. juli 2017, altså for under to år siden. Alligevel har spillet 250 millioner brugere, hvilket må betegnes som en kæmpe succes.
Se også: Nyheder om Fortnite