Huawei vokser i Kina mens konkurrenterne taber terræn

Huaweis mobilsalg i Kina steg med 31 procent og nu har selskabet 38 procent markedsandel i hjemlandet - konkurrenterne taber terræn.

Huawei vokser i Kina mens konkurrenterne taber terræn

Smartphone-salget går ned i Kina, men Huaweis markedsandel går op. Det viser Canalys-data fra andet kvartal af året, hvor Huaweis markedsandel steg til 38 procent i hjemlandet, mens alle andre producenter mistede markedsandel.

 

Huawei med voldsom stigning i smartphone-salget i Kina

I antal enheder kan de 38 procent omsættes til 37,3 millioner smartphones, hvilket er en stigning på 31 procent i forhold til året før, fortæller analysefirmaet Canalys. I markedsandel er det en stigning på 10 procent. Samtidig stod det kinesiske marked for 64 procent af Huaweis samlede salg af smartphones i andet kvartal.

Det generelle salg af smartphones i Kina faldt ellers med 6 procent i kvartalet og landede på 97,6 millioner enheder. Det er niende kvartal i træk med et faldende salg af smartphones i Kina.

 

Konkurrenterne måtte kigge på tilbagegang

Huaweis nærmeste konkurrenter i Kina – Oppo, Vivo, Xiaomi og Apple måtte alle indkassere tilbagegang i antal solgte telefoner i andet kvartal af 2019.

Ifølge Canalys-analytiker Mo Jia har problemerne med sortlistningen i USA fået Huawei til at lægge mere fokus på det kinesiske marked, hvor de har investeret i store kampagner for at få kunderne til at vælge kinesiske varer.