Huawei udvikler eget Google Maps – Yandex og Booking.com vil lege med
Ifølge statsejede China Daily er Huawei i gang med at udvikle sin egen version af Google Maps under navnet Map Kit. Forskellen er dog, at Map Kit ikke er tiltænkt brugerne. Derimod er det meningen at give udviklere redskaber til at bygge nye applikationer baseret på appens kort.
Huawei Map Kit til udviklere
Tjenesten vil være tilgængelig i 150 lande og regioner og forbindes til lokale korttjenester. 40 sprog vil blive understøttet, og der er også rygter om real-time trafikoversigt, sofistikerede navigationsmuligheder og augmented reality-funktioner.
Efter sigende skulle Yandex – måske bedre kendt som det ”russiske Google” – og Booking.coms moderselskab Booking Holdings allerede være med ombord.
Disse nyheder kommer i kølvandet på Huaweis bekræftelse af, at de er i gang med at udvikle sit eget styresystem til mobiler, laptops, wearables og TV-apparater, nemlig HarmonyOS.
Se også: Find bedste tilbud på Huawei telefoner
USA presser Huawei til at udvikle mere selv
Som ekstra katalysator for alt det her er naturligvis USA’s sortlistning af Huawei tilbage i maj måned. Det fik Huawei til at sætte turbo-gearet ind i udvikling af alternativer til både hardware og software, så kineserne kan være mindre afhængige af blandt andet Google.
Derudover er afhængigheden af korttjenester et stort marked i dag, hvilket også gør det interessant for Huawei. Chefen for Huaweis skytjenester, Zhang Pingan, har for nylig udtalt, at godt halvdelen af alle apps efter hans mening har brug for korttjenester for at kunne fungere ordentligt.
Se også: Nyheder om Huawei