Danskerne handler langt mindre i udenlandske webshops

Danskerne handler som aldrig før - i danske webshops. Online-handlen i udenlandske webshops falder til gengæld dramatisk.

Danskerne handler langt mindre i udenlandske webshops

Danskernes forbrug på internettet, bliver ved med at vokse og når nye højder i 2019, hvor salget af alt fra byggematerialer og købmandsvarer til rejser vokser med 5 procent og runder 140 milliarder kroner.

 

Dansk e-handel vokser med over 5 procent

For mange danskere har det længe været naturligt at købe hotelophold, flyrejser, elektronik og tøj online, men ny DIBS-rapport viser, at der i 2019 også er en voksende appetit på nye varegrupper, hvilket er to væsentlige grunde til, at den danske e-handel i 2019 vokser med over 5 procent fra 133,5 milliarder kroner i 2018 til i alt 140,7 milliarder kroner i 2019.

Det konkluderer DIBS, som leverer onlinebetalingsløsninger til mere end 35.000 nordiske webshops, i rapporten Dansk e-handel 2019. Rapporten er baseret på en YouGov-rundspørge blandt 7.000 nordiske respondenter – heraf 2.000 danskere – og i den kortlægger DIBS danskernes onlinehandel.

Det står dog klart, at e-handlen spænder vidt, og hvor det for mange danskere længe har været normalt at købe hotelophold, flyrejser, elektronik og tøj online, er der i 2019 også en voksende appetit på nye varegrupper.

Se også: Hvordan handler man sikkert på nettet?

 

Unge og småbørnsfamilier bidrager til øget vækst på online-handel

“Vi ser i disse år, at unge, som er flasket op med e-handel fra barnsben, begynder at flytte hjemmefra, købe egen bolig og stifte familie. For dem vil e-handel i stigende grad udfylde flere af deres shoppingbehov, hvilket mange butikker også har fået øjnene op for. Det er derfor ikke overraskende, at andelen af danskere som for eksempel køber dagligvarer online stiger med 11 procent fra sidste år, og at det marked alene udgør 7,7 milliarder kroner”, forklarer Head of Sales i DIBS, Henriette Høyer. Hun forklarer, at det især er småbørnsfamilierne, som har taget den digitale dagligvarehandel til sig.

“I undersøgelsen svarer 32 procent af småbørnsfamilierne, at de bestiller dagligvarer hjem til døren, hvilket er et positivt nik til de dagligvarebutikker, som har formået at skabe et brugbart alternativ til de fysiske butikker”, lyder det fra Henriette Høyer.

I rapporten inddeler DIBS danskernes onlinehandel i tre kategorier, som alle vokser i 2019. Rejser indtager førstepladsen med 70 milliarder kroner, varer andenpladsen med 49 milliarder kroner, mens services lander på tredjepladsen med en samlet værdi af 22 milliarder kroner.

Se også: Find bedste priser på mobiltelefoner

 

Udenlandsk e-handel falder 

Når det kommer til konkurrencen med udlandet, så vinder de danske butikker faktisk land tilbage i 2019, hvor især handlen med kinesiske webshops er gået markant tilbage sammenlignet med tidligere år.

I alt handler 46 procent af de danske forbrugere i udenlandske webshops, og mens 37 procent i 2018 lagde en ordre hos en kinesisk webshop, så er det tal i år faldet til 28 procent. Også de svenske og britiske webshops kan notere en tilbagegang i ordrer fra danske forbrugere, mens tyske og amerikanske butikker går frem.

Henriette Høyer forklarer, at tilbagegangen i handlen på kinesiske webshops kan skyldes diskussioner om farlig kemi og forkerte størrelser og danskerne vægter også ting som nem returnering, sikker betaling, klarhed omkring forbrugerrettigheder og told meget højt.

Se også: Nyheder om online handel

Temaet følges op

Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen har holdt fast i temaet. 10/9/2019 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med fortællingen om Apple TV+ – pris og tilgængelighed – prisen er meget lav – Artiklen kan læses her. Temaet er fortsat relevant. Klik her for de seneste nyheder..